Forside * Featured

Nu kan du leje/lease telefoner gennem Samsung

-

Samsung Flex tilbyder leje af smartphone, med mulighed for at skifte telefon når du vil

I forbindelse med lanceringen af den nye Galaxy S23-serie lanceres nu også Samsung Flex i Danmark. Det er en smartphone på abonnement.

Annonce:

Et af abonnementerne giver brugeren frihed til at bytte eller opgradere sin mobil så ofte, som det passer, mens et andet og billigere abonnement giver håndjern på i 24 måneder.

Man kan sige at det første svarer til leje uden binding, mens det andet svarer til en leasingaftale som løber en fast tid, dog minimum 6 måneder og maksimum 24 måneder.

“Hos Samsung er vi meget stolte af at lancere en tjeneste, som giver så meget valgfrihed til vores kunder. At kunne tilpasse vores tilbud til kunderne efter individuelle behov har altid været en hjertesag for os. I kraft af introduktionen af Samsung Flex kan vi tilbyde en helt ny type af adgang til vores nyeste produkter”, fortæller Oscar Nöjd, Innovationschef Mobil fra Samsung Electronics Nordic, i en udmelding.

Det er Samsungs partner Foxway som står for leasingaftalerne.

 

Samsung Flex

Fuld fleksibilitet – ubegrænset bindingstid
Brugeren abonnerer uden bindingstid med mulighed for når som helst at bytte model og afbryde abonnementet uden yderligere omkostninger ud over abonnementsprisen for den påbegyndte måned.

Samsung Flex med fuld fleksibilitet koster ved lanceringen 399 DKK om måneden

24 måneders aftale
Samsung Flex findes også med en aftale på 24 måneder, hvor brugeren efter abonnementsperioden kan vælge enten at købe telefonen fri eller levere den tilbage.

Vælger brugeren at frikøbe telefonen efter bindingsperioden, koster det 25 % af købsprisen på købstidspunktet. Der er mulighed for at opgradere efter 24 måneder, og korteste kontraktperiode for at afslutte er 6 måneder.

Samsung Flex med fast bindingstid koster ved lanceringen 339 DKK om måneden.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.