Forside * Featured

Lyntest: Nuprime Evolution Two

-
Det er ikke lige til at se det, da Evolution 2 er udført i præcist det samme design som Evolution One. Man kan derfor snildt skifte til Evolution 2, uden den bedre halvdel opdager det! 😆

Sidste år havde din anmelder fornøjelsen af at teste de mildest talt imponerende og temmelig ukendte effekt monoblokke fra Nuprime kaldet “evolution one”, der med et hybrid design flyttede min opfattelse hvad “klasse-D” kan. 

Så meget faktisk, at jeg kaldte dem en fuldendt evolution, bed til bolle og selv købte et sæt, der været en eminent oplevelse på alskens højttalere lige siden i mit test-setup.

Annonce:

Evolution One testen kan du med fordel læse her! 

kendere vil kunne spotte en ny type højttaler terminal, guldbelagte RCA stik samt at AC stikkene er vendt rundt på Evolution 2

Nu har Nuprime lavet en ny version, hvor man skal holde tungen lige i munden for at se visuelt forskel på dem.  Det er små ting der adskiller dem, som f.eks en ny type skrueterminaler, guldbelægning på RCA inputs m.m. 

Tungen skal også holdes inde i munden for ikke at ramme gulvet, når men ser specifikationerne:

Vild effekt!

En gigantisk ringkerne trafo er klemt ind i kabinettet på evo 2

820 Watt peak i 4 Ohm, 600 Watt RMS i 4 Ohm. THD+N på 0,003% @1kHz(5W), 0,006@1kHz(100W) og mindre end 0,006% THD+N ved 1KHZ (2W~100W), hvilket må siges at være en fantastisk præstation i sig selv. 

et kik ind i Evolution One, her bliver det tydeligt at se forskellen til det nye design.

Udover der altid er tonsvis af effekt på lager til at drive selv de mest ineffektive højttalere, – er der også lavet store ændringer i designet, der nu er omkring en ringkernetrafo og ny teknik som Nuprime fortæller er et “breakthrough” i forvrængnings reduktion som de kalder “Only Distortion Cancellation” (ODC). 

Nuprime ODC

 Et typisk feedback-fejlkorrektion design inverterer udgangssignalet til summering med det oprindelige indgangssignal for at udlede det negative fejlsignal, som lægges til den næste cyklus af indgangssignalet for at danne et mere nøjagtigt udgangssignal. Nuprimes ODC Class-D-design afleder “fejl signalet” fra MOSFET enhederne og output filteret direkte, hvilket skulle medføre en betydelig reduktion i det negative feedback-signal, og dermed en væsentlig reduktion af forvrængningen, der trods den massive udgangseffekt er så lav.  

Sammenlignet med Evolution One

Lyden opleves sammenlignet med Evolution One på mit reference system som varmere og tungere i bunden, men også med en varmere mellemtone, hvilket opleves som en betydelig forskel i klangen til Nuprime Evolution One.   Kraftoverskuddet er ganske enkelt grænseløst og gør Nuprime Evolution Two til et naturligt næste skridt i evolutionen, der har taget Class-D teknikken helt ud i lyset med alle dens fordele.   Jeg får sværere og sværere ved at retfærdiggøre argumenterne for A/B designs med Nuprimes lydmæssige resultater in mente.

I sølv finish

Har man brug for mindre, og gerne vil have samme teknik, så laver Nuprime modellen Evolution STA, der er en stereo power amp der leverer en bagatel af 310 Watt i 4 Ohm RMS.

Begge modeller fås i sølv eller sort finish.

Kan opleves på Soundsociety udstillingen

Nuprime importeres herhjemme af Studiosound, der også har sat et sæt til rådighed til en lyntest.

Studiosound oplyser i øvrigt at Evolution Two er blandt de produkter de medbringer på Soundsociety HIFI udstillingen, første weekend i Marts 2023.

Læs mere om arrangementet her


Læs mere om Nuprime på deres hjemmeside eller besøg Studiosound her, hvor man også kan få seneste pris informationer og henvisning til nærmeste forhandler. 


 

Denne artikel er en del af serien: Premium HIFI Forstærkere

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.