Forside * Nyheder

Har du husket at firmwareopdatere Apple-kablet?

-

Apple har udsendt en patch til deres USB-C til MagSafe 3-opladerkabel

Vi er så vant til at der kommer softwareopdateringer til elektronikprodukterne, men nu også til kabler.

Annonce:

Det er ikke en tidlig aprilsnar. Apple har udsendt en firmwareopdatering til opladerkablet som bruges til de seneste MacBooks der har opladning via MagSafe 3.

Det er det 2 meter lange USB-C til MagSafe 3 opladerkabel, som forbinder strømforsyningen med computeren.

En patch vil typisk være noget som forbedrer ydeevne eller sikkerhed, eller retter bugs. Men Apple fortæller ikke hvad denne opdatering forbedrer.

MacBooks med en MagSafe 3-port omfatter 2022 M2 MacBook Air, 14″ MacBook Pro-modeller, der blev introduceret i 2021 eller senere, samt 16″ MacBook Pro-enheder fra 2021 eller senere.

Der skal ikke gøres noget aktivt for at få opdateringen. Kablet opdateres automatisk på et tidspunkt, hvor det er tilsluttet Mac’en.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.