Efter at have gået frem kvartal for kvartal siden starten, så har Disney+ nu oplevet første tilbagegang
Den store amerikanske streamingtjeneste Disney+ har mødt første benspænd i vækststrategien. Efter at have gået frem kvartal for kvartal siden starten, så kan de nu registrere tilbagegang i abonnenterne. Det fortæller Disney i seneste kvartalsregnskab for tjenesten.
Disney+ har ellers haft fart på for at blive ligeså store som Netflix, men denne gang ramte de muren. I 4. kvartal 2022 blev det til en tilbagegang på 2,4 millioner abonnenter.
I efteråret 2022 hævede Disney+ prisen for gamle kunder, og derfor var det ventet at se et modsvar i form af nedgang i abonnenterne. Men at det ligefrem blev til en tilbagegang, som jo skal ses i lyset af at de kunne være gået frem igen, uden prisreguleringen kan være det som har fået Disney til at overveje igen at licensere indhold til andre, fremfor at beholde det meste eksklusivt på Disney+
Se også: Disney overvejer at droppe eksklusiviteten på Disney+
Disney+ har nu 161,8 millioner abonnenter. Til sammenligning har Netflix 230,75 millioner.