Forside * Nyheder

Bedre lyttermåling på vej

-

Der kommer en ny og forbedret måde til at måle radiolytning i Danmark

Parterne bag den danske radiolyttermåling (DR, Bauer Media, Danske Medier og Radio 4) er blevet enige om at lave en ny aftale med Kantar Media Danmark (Gallup), som forbedrer målingerne. Det fortæller DR i en udmelding.

Annonce:

“Den danske lyttermåling er kendetegnet ved en stor validitet og brugbarhed. Det danske radiomarked er komplekst, fordi det er kendetegnet ved både små og store stationer, lokale, regionale og nationale stationer, og stationer som distribueres på FM, DAB+ og internet – og alle tænkelige kombinationer heraf”, fortæller Dennis Christensen, formand for styregruppen bag målingen og chef for DR Analyse, og fortsætter:

“Den nye måling bygger videre på det velfungerende fundament og udbygger målingen, der sikrer den danske radiobranche valide lyttertal i den kommende kontraktperiode”.

Målingen rummer blandt andet en helt ny teknologi til at registrere radiolytningen, nye og mere moderne wearables-løsninger til panelisterne, samt en udvidet panelstørrelse.

Aftalen træder i kraft 1. januar 2024, men flere af forbedringerne i målingen vil løbende blive indfaset i 2023.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.