Den 9. januar lancerer den globale teknologivirksomhed OnePlus to nye flagskibsprodukter i Kina – OnePlus 11 5G og Buds Pro 2.
OnePlus 11 5G kommer med Snapdragon 8 Gen 2 Mobile Platform, der tilbyder hurtigere CPU (35 pct. forbedring) og GPU-hastigheder (25 pct. forbedring) med forbedret strømeffektivitet og tager den hurtige og imponerende ydeevne til det næste niveau.
OnePlus 11 5G er desuden udstyret med op til 16 GB RAM og et avanceret RAM-styringssystem for bedre ydeevne i multitasking- og spilscenarier. Den leveres også med en 6,7-tommers 120 Hz 2K A+ Fluid AMOLED-skærm med LTPO 3.0. Derudover kommer OnePlus 11 5G med et 100 W SUPERVOOC-system til hurtig opladning, der sammen med et 5000 mAh duel-cell batteri garanterer en lang brugstid.
Hasselblad-teknologi tilbage på 11’eren
OnePlus 11 5G lanceres med et tredobbelt kamera, der gør det muligt for brugerne at fange ethvert øjeblik helt ned i selv den mindste detalje. Bagsiden af OnePlus 11 er udstyret med en IMX890 50MP hovedsensor, en IMX581 48MP ultra-vidvinkelobjektiv og en IMX709 32MP portrætlinse til portrætter.
OnePlus 11 5G kommer også med den populære Hasselblad-teknologi og en ny 13-kanals multispektral sensor til lys-og farveidentifikation, som sikrer, at OnePlus 11 dækker alle scenarier inden for fotografi.
OnePlus Buds Pro 2 i samarbejde med danske Dynaudio
I forlængelse af lanceringen af OnePlus 11 lancerer OnePlus samtidig de nye trådløse høretelefoner OnePlus Buds Pro 2 i samarbejde med den danske højttalerproducent Dynaudio. De nye OnePlus Buds Pro 2 er udstyret med spændende nye funktioner, herunder en enestående lydoplevelse, som takket være partnerskabet med Dynaudio er skræddersyet til brugerne.
Lover rummelig lyd til Android-brugere
Ved brug af en særlig algoritme leverer OnePlus Buds Pro 2 en skræddersyet lydoplevelse, et bredt lydfelt og flerdimensional lyd. Desuden giver stereokvaliteten en rumlig gengivelseeffekt gennem en stereo upmixing-algoritme udviklet af OnePlus.
OnePlus Buds Pro 2 har desuden en indbygget IMU-sensor med seks akser, der med høj præcision måler hovedets bevægelser i realtid og sikrer, at brugeren altid er i centrum af musikken.
Høretelefonernes 11 mm-driver, der er udviklet i samarbejde med danske Dynaudio, fokuserer på at håndtere de lave frekvenser for at opnå en dybere, fyldigere og dynamisk bas, mens 6 mm-driveren leverer et bredere lydfelt samt en ren og klar vokal. Det store 11 mm + 6 mm-design anvender krystalpolymer-membraner med separate kanter og kupler for at opnå den bedst mulige balance og klang.
OnePlus Buds Pro 2 har i øvrigt en standard equalizer (EQ) og tre tilpassede EQ’er – Bold, Serenade og Bass. Alle fire EQ’er er tunet sammen med Dynaudio, hvilket gør det muligt for brugerne at lytte til enhver sang med dens originale rene lyde.
OnePlus Buds Pro 2 er udstyret med Smart Adaptive Noise Cancellation (ANC), der eliminerer omgivende støj op til 48 dB. Personalized Noise Cancellation vil desuden give den bedst tilpassede reduktion i støjeffekt baseret på en analyse af øregang og lækage.
OnePlus Buds Pro 2 giver op til 39 timers musikafspilning med flere ekstra opladninger i etuiet. OnePlus Buds Pro 2 understøtter også dobbeltforbindelse og Bluetooth 5.3 LE-lyd.
Tilgængelighed
OnePlus 11 5G og OnePlus Buds Pro 2 vil være tilgængelige i Kina den 9. januar 2023. Begge produkter vil blive lanceret sammen med andre produkter på det globale marked den 7. februar 2023.
- Flad eller buet: Nu kommer det fleksible OLED TV
- 4K UHD tog over fra 8K
- I den mere fjollede ende af smarthjems-trenden
- Flade batterier kan sende trådløst OLED TV i gulvet
- TP-Link lancerer nye smart home-kameraer
- Ny Android Auto ruller ud
- AMDs nye Ryzen-processor slår Apple M1 Pro og M2
- trend: Design-styring af det Matter-kompatible hjem
- Nu bliver powerstationer til det smarte hjem billigere og hurtigere
- CES 2023: Se vores video af Rings drone-patruljevagt til hjemmet