LG lancerer nu OLED Flex som er verdens første justerbare og fleksible OLED TV
Flad eller buet? Er det som TV vil de fleste nok sige flad. Er det derimod til gaming, så vil mange nok foretrække den buede skærm, når de først har prøvet.
Nu behøver det ikke være enten/eller. LG lancerer nemlig et TV som både kan være fladt og buet, og skiftet sker med et tryk på en knap.
LG OLED Flex (LX3) TV er på 42″
Det er markedets første fleksible OLED-tv med målet om at tilbyde en spiloplevelse i absolut topklasse. LG OLED Flex kendetegn er skærmens 20-trins motoriserede, justerbare bue, som kan ændre skærmen fra at være konventionelt flad til 900R buet.
TV’et kommer med OLED-skærmens fordel med den gode sortgengivelse og gengivelse af detaljer i de mørke områder. Dette med naturtro farver, og en responstid på helt ned til 0,1 millisekund.
Dette med lav inputforsinkelse og en LG’s Super Anti-Reflection-belægning, som reducerer distraherende refleksioner og belastningen på øjnene.
“Vi er stolte af at introducere OLED Flex, som er et produkt til dig, der både vil have deres optimale fjernsyn og udforske oplevelsen med en buet skærm. Vi ved, at buede skærme bliver mere og mere populære, fordi de giver en dybere oplevelse, især til spil, derfor kan LX3 bues op til 900R”, fortæller Erik Svalberg, produktspecialist hos LG Electronics Nordic, i en udmelding, og fortsætter:
“Der er dog situationer, hvor krumningen ikke er optimal, især når flere mennesker skal se på samme tid. Men med OLED Flex får du begge løsninger, altså tv-skærme i ét produkt.”
Hældningen på skærmen kan justeres mellem +10 grader og -5 grader, og højden kan justeres 14 cm op/ned.
Video fra CES 2023 (recordere.dk)
LG har også udviklet en virtuel justering af det tilgængelige billedområde, som gør det muligt at formindske den aktive overflade på skærmen, som bruges til billedgengivelse. Som brugerne kan i stedet vælge at skalere billedet, der vises midt på skærmen, øverst, i midten eller nederst, ned til f.eks. 32 eller 27 tommer.
Denne funktion er beregnet til at hjælpe brugere, som er placeret tæt på OLED Flex, når de spiller real-time strategy (RTS) eller førstepersonsskydespil (FPS) på professionelt niveau, hvor et overblik over hele den aktive skærmoverflade er nødvendig.
Den nye LX3-eksklusive app, Game, øger også produktets brugervenlighed. Appen tilbyder unikke pauseskærme, genveje til populære apps som Twitch og YouTube – og en oversigt over tilsluttede enheder, alt sammen på en skærm.
Gaming Optimizer er også blevet forbedret hos OLED Flex, hvor lyd- og billedindstillinger hurtigt kan optimeres efter spilgenre. Selve lyden leveres ud i rummet ved hjælp af to fremadvendte elementer med en udgangseffekt på 40 watt, og en indbygget mikrofon med integreret ekkoeliminering betyder, at alt, hvad der er nødvendigt for kommunikation i spillet, er indbygget i LX3.
Funktioner som Dolby Vision i 4K ved 120 Hz, HDMI 2.1 med adaptiv opdateringshastighed (VRR) og automatisk lav latenstidstilstand (ALLM) er standard.
Modellen er G-SYNC-kompatibel og certificeret i henhold til AMD FreeSync Premium for den bedst mulige synkronisering af optagelser mod billedkilde.
Pris og tilgængelighed
LG OLED Flex LX3 OLED TV koster kr. 22.000,-
Er i handlen nu