Stream Onyx er et billigere alternativ til Stream Carbon fra firmaet, der har været med siden grammofonernes fødsel.
Man må give Victrola, at de ser ud til at følge med tiden, selv om de er tudsegamle. Det amerikanske firma er 115 år gammelt og lavede grammofoner helt fra dengang, pladespillerne blev opfundet.
Victrola er en omskrivning af The Victor Talking Machine Company, der var blandt de allerførste til at udgive plader og lave pladespillere, dengang det konkurrerence medie var voksruller, som Edison markedsførte. Begge firmaer lå og konkurrerede med hinanden indenfor få kilometers kørsel i New Jersey i starten af 1900-tallet.
I dag står Victrola bag en af de få pladespillere, der er lavet direkte til at være kompatibel med Sonos’ populære højttalersystemer. Sidste år udgav de således Stream Carbon, der fik en hel del opmærksomhed netop på grund af Sonos-kompatibiliteten.
På CES i år har Victrola imidlertid lanceret en billigere pladespiller end Stream Carbon. Hvor Stream Carbon kostede 799 dollar ved lancering (cirka 5.600 kroner før danske skatter og afgifter) koster den nye pladspiller 200 dollar mindre.
Ingen alu-front, men til gengæld alu-arm
Med andre ord skal du give give 599 dollar for Stream Onyx, eller cirka 4.200 kroner før danske skatter og afgifter. Hvis du altså kan finde en måde at få den bestilt hjem på, for Victrola leverede ikke Stream Carbon til Danmark, så det er heller ikke sikkert at Stream Onyx bliver det.
Til gengæld behøver vinylfans ikke bekymre sig om at der er gået på kompromis med Carbon’ens allermest vitale dele. Den primære forskel på Carbon og Onyx skulle være selve materialerne, som Onyx er udført i, hvilket selvfølgelig gør en forskel for lyden, men ikke så meget som hvis der var skåret ned på kvaliteten på pickup’en eller elektronikken.
Hvor Carbon’ens pickup-arm er lavet i kulfiber, er den af aluminium på Onyx. Tilsvarende er pick-up-kapslen på Onyx lavet af plastik, mens Carbon’ens er lavet af aluminium. Designet er også lidt mere spartansk med et matsort, let plastikagtigt look, mod Carbon’ens børstede alu. Ellers er de to pladespillere mere eller mindre ens.
Som nævnt sender Victrola ikke til Danmark fra deres egen webshop, men den Stream Onyx kan også købes fra den amerikanske Amazon, hvis du har en måde at få dem til at shippe til Danmark på. Der kan den forudbestilles fra lørdag morgen dansk tid med levering til februar.
- Flad eller buet: Nu kommer det fleksible OLED TV
- 4K UHD tog over fra 8K
- I den mere fjollede ende af smarthjems-trenden
- Flade batterier kan sende trådløst OLED TV i gulvet
- TP-Link lancerer nye smart home-kameraer
- Ny Android Auto ruller ud
- AMDs nye Ryzen-processor slår Apple M1 Pro og M2
- trend: Design-styring af det Matter-kompatible hjem
- Nu bliver powerstationer til det smarte hjem billigere og hurtigere
- CES 2023: Se vores video af Rings drone-patruljevagt til hjemmet