Forside * Nyheder

OnePlus 11 tyvstarter i hjemlandet

-

Vi må vente til 7. februar hvor OnePlus 11 lanceres globalt, men hjemlandet får den allerede i næste uge

OnePlus 11 lanceres globalt den 7. februar, men den nye flagskibssmartphone vil faktisk få debut i Kina allerede i næste uge, den 4. januar. Det fortæller OnePlus. Det skriver Engadget.

Annonce:

Telefonproducenten har også annonceret stort set alle specifikationerne, herunder processor, RAM og lagerplads, hvilket viser, at den vil være helt på højde med andre high-end smartphones.

OnePlus 11 er bygget op omkring Qualcomms Snapdragon 8 Gen 2-chip. Dette chipset lover ikke bare de sædvanlige hastighedsforbedringer, men opgraderinger til AI, kamerafunktioner, 5G-hastigheder og grafik, herunder understøttelse af ray tracing.

Den kommer med 12 eller 16 GB LPDDR5X RAM sammen med op til 512 GB UFS 4.0-lagerplads, og den kommer med OnePlus’ Color 13-udgave af Android 13.

OnePlus har endnu ikke fortalt om de fulde kameraspecifikationer, men vi ser tre kameraer på et cirkulært modul med Hasselblad-mærket foran og i midten.

Dansk pris og tilgængelighed må vi nok vente med at høre om til den globale lancering d. 7. februar.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.