En Microsoft-medarbejder kom ved en fejl til at omtale faneblade til Notepad
Hvis hele Notepads levetid medregnes, så har notesblokken eksisteret i MsDos og Windows i næsten 40 år. I alle de år som en applikation til ét dokument ad gangen.
Men nu lader det til at fanebladene er på vej. En Microsoft-medarbejder har tilsyneladende ved et uheld annonceret, at Windows 11’s Notepad-app får en funktion til faner.
Medarbejderen, en senior produktchef hos Microsoft, lagde et billede ud af en version af Notepad med faner og annoncerede begejstret “Notepad i Windows 11 har nu faner!” med en højttaler-emoji. Det skriver The Verge
Få minutter efter blev tweetet slettet, men ikke før at Windows Central og flere Windows-entusiaster havde opdaget fejlen, og skrevet om det på Twitter.
Hvis Microsoft går videre med faner til Notepad, vil det være den første indbyggede app, der får en grænseflade med faner, efter at Microsoft tilføjede faner til File Explorer tidligere i år.
Udover en enklere adgang til åbne dokumenter, så giver faner ofte også mulighed for at søge på tværs af åbne dokumenter i notesblokken.
Hvis Notepad til Windows 11 får fabeblade er der en chance for at samme senere kommer til Windows 10.