Forside * Featured

DR har fået en lytterobot

-
Foto: Shutterstock.com

To ITU-studerende har udviklet en robot til DR som sparer medarbejdere for timevis af arbejde.

Et studiejob endte med ansættelser for to fra IT-Universitetet i København. Hvad der startede som et semesterprojekt, udviklede sig til studiejob, og nu har Marcus Grosen Poulsen og Jacob Kjærulff Furberg fået fastansættelse som udviklere på DR.

Marcus og Jacob var dog ikke alene om projektet. En gruppe af medstuderende arbejdede med. Det skriver DR.

Annonce:

Deres projekt: En lytterobot som har fået navnet MusikID.

Lytterobotten skal lytte med på radio og podcasts, og genkende hvilken musik som spilles. Lidt ligesom Shazam, men her som et produkt der kan afrapportere hvilken musik der har været spillet, så DR kan håndtere rettighedspenge på en automatiseret måde. Fremfor at der sidder medarbejdere og lytter med.

MusikID er blevet fodret med al musik fra DR’s arkiver, og kan lige nu genkende 1,4 millioner stykker musik. Dette vha. af et såkaldt audio-fingeraftryk. Dermed kan robotten hurtigt identificere den musik, som bliver brugt i DRs radioprogrammer og podcasts.

En del af det arbejdet med rettighedsbetaling var allerede automatiseret, når en medarbejder planlagde sit program i DR’s systemer.

Men er det f.eks. programmer produceret ude af huset eller programmer hvor musikken udvælges live, der skulle et menneske efterfølgende notere hvert stykke musik. Det var bøvlet og langsommeligt.

En sidegevinst er at det nu er blevet nemmere for DR at kortlægge al musik som spilles i radio og podcasts, på tværs af udgivelser, og det kan bl.a. være med til at give mere ligestilling.

Med MusikID bliver det nemt hurtigt at indsamle data, der viser, hvor mange kvindelige og mandlige kunstnere, komponister og producere, der bliver spillet, slutter DR.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.