Forside * Nyheder

Apple lancerer reparation via selvbetjening i Europa

-
Foto: recordere.dk

Apple-brugere i otte europæiske lande kan nu selv reparere produkterne med originale reservedele og værktøjer

Apple lancerer reparation via selvbetjening i Europa. Det skriver de i en udmelding.

Danmark er dog ikke med i første bølge af udrulningen. Det er Apple-kunder i Belgien, Frankrig, Tyskland, Italien, Polen, Spanien, Sverige og Storbritannien som nu kan købe originale reservedele fra Apple og låne værktøjer til reparationen.

Annonce:

Reparationsvejledninger og originale Apple-reservedele og værktøjer kan bestilles via Apples Self Service Repair Store. Kunder, der ønsker at foretage deres egne reparationer, kan udføre mange af de mest almindelige reparationer for iPhone 12- og iPhone 13-modellerne samt bærbare Mac-computere med Apple-chips.

Self Service Repair Store giver adgang til mere end 200 individuelle reservedele og værktøjer samt reparationsvejledninger. Ordningen giver kunder, der har erfaring med reparation af elektroniske enheder, mulighed for selv at foretage reparationer ved hjælp af de samme vejledninger, reservedele og værktøjer, som benyttes i Apple Stores og hos autoriserede Apple-serviceudbydere.

Alle originale Apple-reservedele er designet og udviklet specielt til de enkelte produkter, og de gennemgår omfattende tests for at sikre bedst mulig kvalitet, sikkerhed og pålidelighed.

Reservedelene er de samme – og til samme pris – som dem, Apples netværk af autoriserede reparationsudbydere har til rådighed. Kunderne kan sende udskiftede dele tilbage til Apple til istandsættelse og genanvendelse, og i mange tilfælde kan de derved få penge retur.

De Apple-værktøjer, kunderne har adgang til i Self Service Repair Store er skræddersyet til at opnå de bedst mulige reparationer af Apple-produkter. Desuden er de designet, så de tåler belastningen fra omfattende professionelle reparationsopgaver, hvor sikkerhed og pålidelighed er afgørende.

De værktøjer, der tilbydes til reparation via selvbetjening, inkluderer momentskruetrækkere, reparationsbakker, skærm- og batteripresser m.m.

Apple tilbyder leje af værktøjskit for 59,95 Euro, så kunder, der ikke ønsker at købe værktøj til en enkelt reparation, stadig har adgang til disse professionelle reparationsværktøjer. Disse kits, som kan lejes i en uge, sendes gratis til kunderne.

Reparation via selvbetjening er en del af Apples indsats for at give bedre adgang til reparationer og gøre det nemmere at reparere produkter over tid.

De fleste kunder, som ikke har erfaring med reparation af elektroniske enheder, opnår stadig den sikreste og mest pålidelige reparation ved at besøge en professionel reparationsudbyder med certificerede teknikere, der bruger originale Apple-reservedele.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.