Google er klar med version 13 af Android TV, og den byder bl.a. på PIP til TV
Nu er Google Android TV 13 klar. Efter at have været i udviklingsfasen siden præsentationen i forbindelse med udviklerkonferencen Google I/O er den ny smart tv platform nu frigivet.
Android TV 13 handler mest om at forbedre motoren bag brugerfladen, så forvent ikke det store ændringer i menuer og betjening.
Dog vil der opleves forbedringer af ydeevne og tilgængelighedsfunktioner, med bedre multitasking (lave flere ting samtidig).
En meget synlig nyhed er det dog blevet til, og det er PIP (Picture In Picture) til TV. Altså muligheden for at se én tjeneste samtidig med at en anden kører i et lille billede på skærmen.
Når PiP aktiveres på en video, der afspilles, går den som standard i docket tilstand og kan ændres i størrelse til f.eks. videoopkald, hvis der skal vises flere deltagere på skærmen.
Selvom Google har debateret understøttelse af brugerprofiler, er det endnu ikke noget som er dukket op i denne udgave af Android TV.
Benyttes et fysisk tastatur så understøttes nu flere tastaturlayouts.
En anden nyhed er at en afspilning altid stopper hvis TV’et slukkes. Så man risikerer ikke længere at binge-seningen bare er fortsat efter at TV’et blev slukket, hvis der benyttes Android TV via en ekstern boks.
Med Android TV 13 kommer der også mulighed for at sætte foretrukken opløsning og opdateringshastighed på HDMI-kilder.
For flere nyheder se: Android 13 for TV
Hvornår Android TV 13 kan ventes som en opdatering til dit TV eller afspiller er der p.t. ingen informationer om.