En smart lyskæde på 20 meter som kan styres sammen med det øvrige smart lys i Philips Hue
I år bliver der mulighed for at opgradere julelyset og gøre det smart. I hvertfald hvis du er bruger af Philips Hue og investerer i denne nye lyskæde.
Philips Hue Festavia-lyskæden har 250 små LED’er fordelt på 20 meter, og kan pynte på dit juletræ, din trappe eller et andet område i dit hjem.
Ved hjælp af Philips Hue-appen kan du dæmpe eller øge lysstyrken, skifte farve, tænde og slukke, indstille timere, lave tidsplaner osv.
Du kan også vælge punkter på lyskæden og derved skabe en gradient lyseffekt, med forskellige farver.
Lyset kan også synkroniseres med musik ved hjælp af Spotify- og Samsung SmartThings-integrationen, så din yndlingssang eller playliste kommer til live.
Nye funktioner i Hue app
Sammen med Festavia-lyskæden kommer der nye funktioner i Hue-appen. Den nye Sparkle-effekt får lysene på lyskæden til at blinke og skaber en ekstra festlig stemning
Man kan også vælge de eksisterende effekter Candle eller Fireplace for at skabe hygge. Derudover kommer der med Festavia en anden effekt – Scattered.
Mens gradient funktionen skifter farver henover fem punkter fra den ene ende til den anden, så kan man med Scattered-funktionen vælge op til fem farver som tilfældigt blandes på lyskæden og giver en farverig, festlig oplevelse.
Tilgængelighed
Philips Hue Festavia koster 1.199 kr.
Tilgængelig fra den 15. november eksklusivt på www.philips-hue.com