Vi har kigget nærmere på Rig 800 Pro HS headsettet, som er kompatibel med PlayStation 4, 5 og PC
Lad mig starte med at sige, at der findes en identisk model, 800 pro Hx, hvis du foretrækker at spille på Microsofts Xbox konsol. HS modellen vi har kigget på virker til PS4, PS5 og PC.
I pakken
Headsettet leveres med USB Dongle, en trådløs ladestander og et micro usb kabel, som enten tilsluttes ladestander eller direkte i headsettet. Det er lidt ærgerligt, at man har valgt micro usb, da USB-C er den nye EU vedtagne standard fra næste år.
Vælger du at bruge ladestanderen er problemet dog af mindre betydning, da du blot stiller headsettet i laderen, hvorefter der oplades. En lille diode på fronten viser når headsettet lader og når det er fuldt opladt.
Derudover er det rart at have et sted at placere headsettet, når du ikke bruger det. Nacon lover 24 timers batteritid og bruger du ladestanderen mellem gamingsessions skal du derfor ikke forvente at løbe tør for strøm nogensinde.
Design
Selve headsettet er en over-ear model og er ganske behagelige at have på. Det er rart at et stort R ses på den højre ørekop. Personligt hekser jeg ofte med hvilken vej headsettet skal vendes. Dette undgår man her. Bøjlen over hovedet kan justeres og selve ørekopperne er beklædt med imiteret læder yderst, samt stof inderst.
Jeg er ikke stor fan af selve designet, som godt kan se lidt klodset ud synes jeg, især med den fritsiddende mikrofon. Derudover føles plastikken lidt småskrabet selvom headsettet såmænd virker holdbart nok i sig selv. Måske skyldes det at headsettet er let (308 gram), hvilket jo er en god ting ved længere spilsessions.
Mikrofonen er rigtig god og det er tydeligt at høre, hvad man siger. Mikrofonen kan bøjes som det passer dig bedst. Det fungerer også fint at mikrofonen tænder og slukker, alt efter om du flipper mikrofonen op eller ned. Dette akkompagneres i øvrigt at et lille bip så man er klar over at mikrofonen enten tændes eller slukkes.
På siderne af den ene ørekop er placeret hjul til justering af chat/lyd samt lydstyrke, ligesom tænd sluk knappen er placeret her og i suppleres af en stemme, der fortæller om der tændes eller slukkes. Det er rimelig standard alt sammen og fungerer som forventeligt.
Lyd
Lyden er god, med tydelige høje og midtertoner samt en ganske okay bas. Min umiddelbare reference her er Steelseries Nova 7 Wireless og i forhold til dem, er lyden tilsvarende i Rig 800 Pro.
Dog var jeg ganske imponeret af fortolkningen af 3D audio i spil som God og war Ragnarök og Modern Warfare og sammenlignet med førnævnte Nova 7, synes jeg faktisk, at Rig 800 Pro overtrumfede dem når det handler om at høre, hvor folk kommer fra eller om at give en den fulde 3D lydoplevelse.
Det skal dog tilføjes at med Nova 7 har du mulighed for at justere lydbilledet selv via computeren, hvorfor man måske kan få en bedre 3D oplevelse end med den opsætning jeg kører. Mulighed for at justere lyden har du ikke med Rig 800 Pro.
Samlet set
Rig 800 Pro Hs er kun lavet med gaming for øje. Headsettet har ikke bluetooth og kan altså ikke bruges sammen med telefonen eller andet du måtte ønske at slutte dem til. De er lavet til din PlayStation eller Pc alene.
Du har heller ikke mulighed for at justere lydbilledet via computer som nogle andre headsets kan. Alligevel er prisen ligeså høj. Af de årsager kan det derfor godt være svært at anbefale Rig 800 Pro, simpelthen fordi du kan få headsets som kan mere til samme pris.
Til gengæld, gider du ikke skulle lege med lydbilledet på computeren for at få ordenligt lyd og planlægger du kun at bruge headsettet på PC eller konsol, så er Rig 800 Pro Hs måske interessant for dig.
Det har god lyd out of the box, er let at slutte til, har glimrende batteritid og kommer med en ladestander så headsettet altid kan være opladt.
Har du derimod brug for et headset der kan bruges til mere end blot gaming, vil jeg anbefale at du tager et kig på Nova Pro 7 eller Arctic P7 som vi har kigget på tidligere.
Karakter: 7/10
Pris og tilgængelighed
Rig 800 Pro HS koster fra kr. 1.590,- (se dagspris og forhandlere)
Er på markedet