Power i Ishøj nåede en nordisk rekordomsætning på åbningsdagen
Fredag d. 11. november slog elektronikkæden Power dørene op for danmarks største elektronikbutik, og åbningsdagen endte i rekordomsætning.
Butikken i Ishøj er på knap 5.000 m2 og det er den hidtil største butik for elektronik og hvidevarer i Danmark.
“Jeg er målløs! Trods over 30 år i elektronik- og hvidevarebranchen, har jeg aldrig oplevet noget, der tilnærmelsesvis matcher vores rekordåbning af POWER Ishøj”, fortæller Power direktør Jesper Boysen på LinkedIn.
På åbningsdagen omsatte butikken for 36.000.000 kroner, og det betegner Jesper Boysen som en rekordomsætning, ikke bare i Danmark, men i hele Norden.
Henover åbningsweekenden endte den samlede omsætning på 47 millioner kroner, og det er også rekord.
Annonce: