Forside * Nyheder

YouTube dropper forsøg med betaling for 4K UHD

-

YouTube aflyser test, som krævede et Premium-abonnement for at se 4K UHD-videoer

Google har kortvarigt udsat nogle YouTube brugere for et forsøg. De fjernede mulighed for at se videoer i 4K UHD kvalitet for gratis-brugerne af tjenesten.

Annonce:

I stedet blev 2160p, som 4K UHD også hedder, fjernet som valgmulighed. Nu skulle man være abonnent på YouTube Premium, for at se med i 4K UHD. Et abonnement der bl.a. gør YouTube reklamefri.

Forud for denne test har YouTube understøttet 4K-videoer i årevis, uden ekstra betaling. YouTube begyndte med 4K-videoer helt tilbage i 2010, år før 4K UHD blev almindeligt, og i 2015 blev det også muligt at se 8K-videoer.

Men Google var interesseret i at se om 4K kunne bruges som et ekstra salgargument til Premium-abonnementet, men nu er der kommet flere tweets på den officielle TeamYouTube konto, om at forsøget er afsluttet og der igen er åbent for 4K YouTube for alle. Det skriver 9to5Google.

Der angives ingen årsag, men YouTube er blevet mødt med en del negativ feedback i forbindelse med at forsøget fik omtale på Reddit forum og i medier.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.