Forside * Featured

Test: YouSee Play (uden kabel)

-

Klar til at klippe tv-kablerne? YouSee Play er det seneste tilbud indenfor tv-streaming

YouSee Play erstatter YouTv, som Nuudays tv-streaming tilbud, og det kan både bruges sammen med kabel-tv og uden.

Annonce:

Det er både et tillægsprodukt til dem med YouSee kabel-tv og det kan også bruges solo, af dem uden kabel-tv, men som bare har en eller flere internetforbindelser til at se med på.

Her ser vi nærmere på hvad man får i pakken, med fokus på situationen at man har klippet tv-kablerne, og gerne vil have et alternativ med muligheder.

YouSee Play er en videreførsel af det som tidligere hed YouSee TV & Film. Det er samme univers, og samme apps, men nu hedder det YouSee Play.

Og i forhold til YouSee TV & Film så er det nu blevet muligt at benytte det uden kabel-tv. Så det kan købes i løssalg, med mulighed for at vælge kanaler og streamingtjenester a la carte, og skifte dem ud løbende.

 

 

Hvad er prisen?

På solo-udgaven af YouSee Play handles kanaler og streamingtjenester via point. Det mindste abonnement koster kr. 299/måned og inkluderer 10 point. Abonnementerne er:

  • YouSee Play 10 point kr. 299/måned
  • YouSee Play 20 point kr. 399/måned
  • YouSee Play 30 point kr. 499/måned
  • YouSee Play 40 point kr. 599/måned

Er der brug for mere end 40 point, så er det muligt at tilkøbe ekstra point til det store abonnement. Ekstra point koster 10 kr/måned.

Hvert abonnement inkluderer streamingtjenesten DRTV og kanalerne DR1, DR2, Ramasjang, Folketinget TV, TV 2 Region, regional-tv og adgang til YouSee Originals (deres egne serier).

Der kan frit skiftes mellem abonnementerne. Så er der brug for mere indhold i en periode kan der vælges et større abonnement, og så kan de senere nedgraderes igen. Det er gratis at skifte.

Kanalerne koster mellem 1-4 point mens streamingtjenesterne koster mellem 2-19 point.

Når der er valgt en ny tv-kanal eller streamingtjeneste til et abonnement så er den låst i 30 dage. Derefter kan den udskiftes med en anden kanal eller streamingtjeneste.

 

Streamingtjenester

Disse tjenester kan der abonneres på gennem YouSee Play. Point er det antal point som tjenesten koster.

Prisen på TV 2 Play varierer. Har man ingen TV 2-kanaler så koster den 19 point, men for hver TV 2-kanal der medtages så falder prisen på TV 2 Play tilsvarende. Medtager man f.eks. TV 2, TV 2 News og TV 2 Charlie så falder prisen på TV 2 Play med 3+2+2 point til 12 point. Medtager man alle TV 2-kanaler så koster det kun 2 point at have TV 2 Play med ved siden af.

Købes Viaplay medfølger fem film- og serie-kanaler fra Viasat

TjenestePoint
C More9
Disney+7
HBOmax7
National Geographics Now1
Netflix Premium15
Netflix Standard11
Nordisk Film+4
SkyShowtime6
TV 2 Play Favorit+Sport2-19
Viaplay10

 

Inkluderede kanaler

Der er en del tv-kanaler som der altid kan vælges til/fra uden at det koster point. Man kan kalde det for en grundpakke, men her med den forskel at man ikke behøver alle kanalerne som en del af ens kanaludbud.

Inkluderede kanaler er:

KanalPris
DR Rama SjangInkluderet
DR1Inkluderet
DR1 SynInkluderet
DR2Inkluderet
DR2 SynInkluderet
Folketinget TVInkluderet
Lokal-tvInkluderet
TV 2 RegionInkluderet

 

Kanaler

For de point der er i ens YouSee Play-abonnement kan der tilkøbes kanaler. Kanaler og priser er:

KanalPoint
3Sat1
Al Jazeera1
ARD0
ARTE1
BBC Brit1
BBC Earth1
BBC World News1
Bloomberg News1
Blue Hustler2
Boomerang1
Cartoon Network1
CBS Reality1
CNBC1
CNN1
Disney Channel1
Disney Junior1
dk41
Euronews1
France 21
History1
History21
Mezzo1
Motorvision TV1
MTV1
MTV 80s1
MTV Hits1
MyZen TV1
National Geographic1
National Geographic Wild1
NDR0
Nick+
Nick Jr.
Nicktoons
3
NRK10
NRK20
ProSieben1
Rai11
RTL0
Sat.11
See3
Sport Live1
SVT10
SVT20
Travel Chanel1
TV 23
TV 2 Charlie2
TV 2 Fri2
TV 2 News2
TV 2 Sport3
TV 2 Sport X3
TV 2 Zulu2
TV33
TV3 Max3
TV3 Puls2
TV3 Sport3
TV3+4
TV40
TV5Monde1
TVE1
V series1
V sport golf1
VH11
Viasat Explore1
Viasat History1
Viasat Nature1
YouSee Eventkanalen0
YouSee Infokanalen0
ZDF0

 

Valg af kanaler og tjenester

Der er adgang til skift af af tv-kanaler og streamingtjenester via YouSees hjemmeside (skift.yousee.dk) eller via smartphone app under Indstillinger -> Tilføj kanaler og streaming.

Har man først valgt en ny kanal eller tjeneste, så er der håndjern på i 30 dage. Når de 30 dage er gået kan man frit vælge noget andet i stedet.

Det er meget enkelt at vælge kanaler til og fra, og får man valgt mere end ens point tillader, så advares man om at abonnementet stiger i pris, hvis man fortsætter med de nye valg.

Det virker selvfølgelig også den modsatte vej, at hvis man afmelder kanaler og/eller tjenester, så vælges et lavere abonnement hvis muligt, ud fra hvor mange point der skal bruges.

Det er også muligt at sortere kanalerne og lægge dem i den rækkefølge man ønsker. Så optræder de i den rækkefølge i tv-guiden.

 

Kanaloversigt

Via menuen kan man gå til kanaler, og her finde en oversigt over de tv-kanaler og streamingtjenester som der abonneres på.

Vælges en tv-kanal vises en oversigt over hvad der er nyt for den kanal.

 

TV Guide, arkiv og start forfra

TV-guiden er en oversigt over tv-kanalerne. Hvad de har sendt, hvad de sender nu og hvad der er planlagt de næste 7 dage frem.

Det er også her at man kan bakke baglæns og se hvad der har været sendt de seneste 7 dage.

TV-udsendelser som har været sendt kan ses ved at vælge dem i guiden. Ved udsendelser som sendes lige nu er det muligt at starte forfra, det vil sige at se udsendelsen fra begyndelsen forskudt. Ved udsendelser som ligger fremme i tiden kan man sætte en påmindelse eller markere den som favorit.

 

Søgning

En anden måde at finde udsendelser frem på, både dem som har været sendt og dem som er planlagt til at blive sendt indenfor den næste uge, er via søgefunktionen.

 

Optagelser

På YouSee Play kan man også optage tv-programmer. Via tv-guiden kan man sætte optagelser i gang.

Det kan både være enkeltoptagelser, eller optagelse af en serie. Eksempelvis kan man sætte tjenesten til at optage alle udsendelser af Spice med Price.

Efter endt optagelse kan optagelserne ses under ‘Min side’ -> Optagelser. Det er plads til i alt 250 timers optagelser, og de ligger i skyen så der er adgang fra alle ens YouSee Play apps.

 

TV-serier

Der er tv-serier inkluderet i et YouSee Play-abonnement. Det er primært dem som YouSee selv producerer. Men der integreres også med en tjeneste som Viaplay. Så da jeg valgte den tjeneste som en del af YouSee Play, så dukkede der Viaplay-serier op i serieoversigten.

 

Film

YouSee Play indeholder også film. Efter endt lejeperiode kan filmene dukke op hos YouSee. Lige nu ligger der titler som Ternet Ninja 2, Buster, Hvor kragerne vender, Stillwater, Apex, The Virtuose og mange flere.

 

Børn

En særlig børnesektion viser kun indhold for børn. Så her kan børnene boltre sig uden at møde voksen-indhold.

 

Stabilitet

Når man først har klippet tv-kablerne så er der brug for at alternativet er klippe stabilt. Det er YouSee Play næsten, med enkelte huller i osten.

Jeg oplevede at der var udfald under Champions League fodbold mellem FCK og Manchester City d. 11/10. Jeg så med på YouSee Play via browser. Første halvleg kørte problemfrit, men i anden halvleg begyndte afspilningen at stoppe op og stå med ventesignalet (buffering) på skærmen. Det blev så slemt til sidst, at jeg valgte at forlade YouSee Play og rykke over på kabel-tv for at se kampen færdig.

Den type ustabilitet man måske godt leve med hvis der er tale om et tillægsprodukt til ens kabel-tv, men hvis det først er eneste tv-produkt man har og betaler for, så er det træls at opleve den type udfald på tv-streamingen.

Det bør dog tilføjes at jeg ikke prøvede andre YouSee Play apps. Så ved ikke om det kun var streamen på web som der var klumper i den aften.

Men det er eneste gang jeg har oplevet problemer siden lanceringen af YouSee Play. Normalt kører streamingen problemfrit her.

 

Problemer med TV 2 i statistikken

Da YouSee i sin tid etablerede deres tv-streaming TV & Film, der valgte man at TV 2 ikke som standard skulle være med ved streaming udenfor hjemmet. Dette angiveligt fordi TV 2 ønskede ekstra betaling for den mulighed.

Resultatet blev at det koster ekstra for at se TV 2 ude. 5 kr. per måned, og noget man aktivt skal abonnere på. Altså hvis man er kabel-tv kunde, og bruger YouSee Play som et streamingtilbud oveni.

Det har skabt den lidt spøjse situation at danmarks mest sete tv-kanal aldrig er den mest sete kanal inde på oversigten “Mest sete på tv lige nu” på YouSees streamingtjeneste. Simpelthen fordi der er færre som ser TV 2 via YouSee Play, end via andre distributionsformer.

På købedelen af YouSee Play (solo-udgaven uden kabel-tv) der er TV 2 tilgængelig hele tiden, både hjemme og ude, hvis man vælger kanalen som en del af ens point.

Men kanalen optræder fortsat langt nede af listen over de mest sete kanaler, fordi mange kabel-tv-kunder med YouSee Play ikke har kanalen tilgængelig, når de er udenfor husstanden.

Så at omtale det som ‘Mest sete på tv lige nu’ er vel grænsende til fake news. Det bør nok omdøbes til ‘Mest sete her på YouSee Play lige nu’, hvis ikke de snart får løst det med at TV 2-kanalen har begrænset tilgængelig for nogle.

YouSee er iøvrigt eneste tv-distributør som tager ekstra for TV 2-kanalen, når den ses via streaming udenfor egen internetforbindelse. I forhold til YouSee Play kan det let komme til at virke lidt tragikomisk, at tidligere tiders politik fortsat opretholdes, og deres egen tjeneste dermed videregiver hvad der kan betegnes som forkerte oplysninger.

 

Kvalitet?

Jeg har ikke haft mulighed for at måle på billedkvaliteten, men bedømt på et 65″ OLED TV, tilsluttet Apple TV 4K som afspiller, der oplevede jeg streamingkvaliteten som fin.

 

TV-boks

YouSee Play er blevet omtalt som et abonnement uden tv-boks. Det er dog muligt at tilvælge en tv-boks ved bestilling, hvis det ønskes, som supplement til streaming via apps.

Tv-boksen giver dig adgang til funktioner som f.eks. at finde tidligere sendte programmer i tv-arkivet, sætte programmer på pause og spole tilbage eller optage programmer og se dem, når det passer dig.

 

 

Apps

Udover tv-boksen så kan YouSee Play tilgås fra web, smartphone, tablet, Chromecast, Apple TV og udvalgte smart-tv.

 

Hvor mange enheder?

YouSee Play er begrænset til at have 5 forskellige apps/enheder tilknyttet, udover en eventuel tv-boks. Forsøger man at afspille fra app nr. 6 vil man blive bedt om at fjerne en af de øvrige apps fra listen over de apps som kan afspille fra tjenesten.

Antal samtidige enheder, altså hvor mange streams man kan have samtidig varierer. Er det TV3-kanalerne som sender europæisk fodbold, så kan kun én se med ad gangen. På TV 2-kanalerne kan to se med samtidig, mens det på andre kanaler kan være op til fire som kan se samme kanal samtidig.

 

Video

Denne video er en tur rundt i menuerne på YouSee Play, som det ser ud på Apple TV.

 

Konklusion

YouSee Play er et alsidigt produkt som kan erstatte TV via antenne, satellit eller kabel – hvis man har en fornuftig internetforbindelse.

Det er ikke billigt, men man får en del med i pakken. Udover streaming af live tv, er der start forfra, arkiv tv, tv-guide, egne optagelser, udvalgte film og tv-serier. Dette inklusiv YouSees egne eksklusive serier.

Udover dette er der mulighed for at inkludere abonnementet på andres streamingtjenester, som en del af et YouSee Play abonnement.

Det er nemt at udskifte kanaler og streamingtjenester, måned for måned. På den måde er det meget fleksibelt hvad der er adgang til lige nu og her, og er der brug for et større abonnement i en periode, er det også let at skifte tilbage igen til et mindre abonnement igen senere. Det sker gnidningsløst.

Skal jeg dryppe lidt malurt i bægeret, så er at der fortsat er plads til forbedringer i forbindelse med streaming af populære fodboldkampe. Der mangler YouSee Play lige det sidste for at nå i mål. Men med fodbold VM lige rundt om hjørnet er jeg sikker på at det er noget som de har fokus på.

Så det trækker kun lidt ned i en oplevelse der som helhed er rigtig god. YouSee har bygget et alsidigt univers til tv-streaming her, som sikrer underholdningen hjemme foran stuealteret og på farten – også efter at tv-kablerne er klippet.

 

Note

Denne gennemgang/test er fortrinsvis lavet på Apple TV med version 2.18.0 af YouSee Play app.

YouSee Play er er produkt som løbende vil blive udbygget og forbedret, så derfor giver denne artikel kun et øjebliksbillede af mulighederne per oktober 2022.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.