Netflix har åbnet for at man kan flytte en profil over i en ny konto
Streamingtjenesten Netflix gør det nu nemmere at flytte rundt mellem profiler. Så man kan tage en eksisterende profil og flytte over i et nyt særskilt abonnement. En overførsel inkluderer anbefalinger, visningshistorik, Min liste, indstillinger, gemte spil og meget mere.
Muligheden for at overføre profiler til nye konto ses også som et led i forberedelserne til at Netflix fra næste år vil slå ned på konto-deling, hvor flere deler samme Netflix-abonnement, og benytter hver sin brugerprofil for at holde historik mv. adskilt.
Se også: Netflix begynder at straffe password-deling tidligt næste år
Netflix nævner dog ikke specifikt dette, men beskriver blot funktionen som nyttig i forbindelse med at folk flytter, familier vokser og forhold ændres.
Hvad er profiloverførsel? Profiloverførsel giver personer på din konto mulighed for at overføre en profil – herunder anbefalinger, visningshistorik, Min liste, indstillinger, gemte spil og meget mere – til deres eget medlemskab, som de betaler for. Få mere at vide. Netflix overfører aldrig dine betalingsoplysninger til den nye konto, og der er ingen omkostninger forbundet med at aktivere denne funktion. Børneprofiler og PIN-beskyttede profiler kan ikke overføres. Alle gemte spil og spilforløb, der er knyttet til en profil, overføres til den nye konto.
Hvem er dette for? Folk flytter. Familier vokser. Forhold ændres. Livet sker, og Profiloverførsel kan hjælpe med at gøre et lille aspekt af livets ændringer lettere. Medmindre du slår denne funktion fra, vil alle med adgang til din konto kunne overføre en kvalificeret profil til en ny konto, medmindre du slår denne funktion fra. Hvis du tillader profiloverførsler, vil du ikke afmelde andre enheder på din konto eller blokere andre for at bruge din Netflix.
Kan jeg ændre denne indstilling senere? Du har kontrollen, du kan altid slå profiloverførsler fra i Netflix via siden med kontoindstillinger. Kilde: Netflix |