Forside * Featured

Elgiganten åbner 10 nye butikker på 2 år, starter i Lyngby og Greve

-
Illustration: Elgiganten Lyngby Storcenter / PR

Elgiganten på vej med nye varehusåbninger i Lyngby og Greve, og fortæller at de åbner endnu flere

Nu sættes flere nåle i landkortet, over hvor elektronikkæden Elgiganten har butikker. Denne gang i Lyngby og Greve.

“Vi har meget at glæde os over. Med åbning af 10 nye varehuse i løbet af de næste to år, er der nok at se til. Især med åbningerne i Lyngby Storcenter og WAVES i Greve. Begge er beliggenheder vi længe har haft i kikkerten og som vi har arbejdet fokuseret på at realisere”, fortæller adm. direktør i Elgiganten, Peder Stedal, i en udmelding og fortsætter:

Annonce:

“Derfor er vi begejstrede for, at det nu er lykkedes. Som altid kommer vi til at ligge blandt en masse gode nabobutikker, vi kender i forvejen fra bl.a. Field’s, Fisketorvet og Frederiksberg Centret. Et optimalt butiksmiks til glæde for vores mange eksisterende og nye kunder”.

Butikken i Lyngby Storcenter er på 2000 m2 og butikken i Waves i Greve er på 3.000 m2, og der kommer Apple shop-in-shops med dedikeret Apple-personale.

 

Flere butikker på vej

I alt forventer Elgiganten at åbne 10 nye butikker her over de næste 2 år.

Efter Lyngby og Greve følger indenfor de næste 6 måneder butikker i Kalundborg, Thisted og Haderslev, foruden de eksisterende varehuse i Gentofte og Taastrup moderniseres.

Herefter følger bl.a. nye butikker i Grenå, Nyborg og Skive i løbet af 2023 og 2024.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.