Star Wars: Andor har premiere 21/9 – tjek den ny trailer her

-

 

Historien om, hvad Rebel-spionen lavede før ’Rogue One’ skal fylde hullet mellem ’Obi-Wan Kenobi’ og ’Mandalorian’ sæson 3.

Recordere-læsere, som har fulgt med i Star Wars-universet i flere år, vil huske Cassian Andor som den hårdkogte spion for rebellerne, der hjælper Jyn Erso med at stjæle planerne til den første dødsstjerne i den fremragende ’Rogue One: A Star Wars Story’-film.

Annonce:

Cassian Andor spilles af Diego Luna, og han har trofast følgeskab af K-2SO, den lettere mavesure og sarkastiske robot, der bragte en del morskab ind i ’Rogue One’. Det er fantastiske Alan Tudyk, som mange ’Firefly’-fans forguder, der lægger stemme og nogle gange også bevægelser til K-2SO.

’Andor’ er en prequel-serie, eller måske endda en prequel til en prequel. Rogue One foregår som bekendt mellem prequel-trilogien og den originale trilogi, og denne serie foregår før Rogue One. Der er tale om en historie, der udspiller sig under Cassian Andors karriere som spion for rebel-alliancen.

Som ovenstående trailer indikerer, er der nok god grund til at glæde sig ’Andor’, som basalt set skal fylde hullet mellem ’Obi-Wan Kenobi’, der har premiere på Disney+ i dag, og ’Mandalorian’ sæson 3-premieren næste år.

Oprindelig var Andor-serien sat til premiere d. 31. august i år, men det har Disney rykket til d. 21. september.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.