Forside * Featured

Sonos Sub Mini – Nu kan du få bas til din Sonos Beam og Ray

-

Der har været mange rygter, men nu er det officielt. Den nye lille trådløse subwoofer fra Sonos hedder Sonos Sub Mini, og den kan købes fra 6. oktober.

Sonos præsenterede i dag Sonos Sub Mini, den nye trådløse subwoofer, der passer perfekt til de mindre soundbars (Beam og Ray) fra Sonos. Sub Mini bygger videre på Subs prisvindende design og leverer fyldig og klar bas i et cylindrisk og mere kompakt design, som passer godt til mindre rum.

Annonce:

“Vi er gået ind i en streaming-æra med mere fordybelse, hvor kvalitet prioriteres frem for kvantitet, hvor skabere og platforme investerer i engagerende underholdningsoplevelser, der sætter førsteklasses lyd i højsædet.” fortæller Maxime Bouvat-Merlin, SVP for Hardware and Operations hos Sonos. “Sub Mini er et kærkomment nyt medlem af Sonos-familien, der gør vores sortiment af hjemmebiografprodukter mere komplet, så lytterne kan opleve lyd i biografkvalitet, der får dem til at føle sig som hovedpersonen – eller den vigtigste spiller – i deres yndlingsindhold.”

 

Lille men kraftfuld

Sub Mini booster bassen til film, musik, gaming og meget mere Kort efter lanceringen af to nye soundbarer – Beam og Ray – udvider Sonos sit udvalg af hjemmebiografprodukter yderligere ved at introducere Sub Mini, brandets nye subwoofer, der gør det nemmere end nogensinde før at løfte streamingoplevelsen til et helt nyt niveau.

  • Bas uden bivirkninger: To specialfremstillede woofere og avanceret lydbehandling frembringer en dyb og dynamisk bas uden brummen og raslen, så du kan fordybe dig endnu mere i alle scener og sange. Inde i det lukkede kabinet vender begge woofere indad for at undgå vibrationer og dermed forvrængning.
  • Velafbalanceret lyd: Den avancerede digitale signalbehandling maksimerer basresponsen og gengiver de fuldtonede lave frekvenser, som man ville forvente af en langt større subwoofer. Sub Mini tager sig af den dybe bas, så de højttalere, den bruges sammen med, såsom Beam, Ray, One og One SL, kan fokusere mere på mellemtonerne og de høje frekvenser, hvilket samlet set giver en fyldigere og mere kraftfuld lyd.
  • Passer godt sammen med: Skru op for dramaet i alle filmscener ved at kombinere Beam eller Ray med Sub Mini, eller mærk groovet på dansegulvet derhjemme ved at sætte Sub Mini sammen med din Sonos One.
  • Ser godt ud fra alle vinkler: I modsætning til andre subwoofere har Sub Mini et rundt design, så den passer naturligt ind i dit hjems æstetik uden at tage for meget plads (eller opmærksomhed).


Nem opsætning

Føj Sub Mini til dit Sonos-system med blot et par tryk i Sonos-appen, og mix og match med forskellige Sonos-højttalere for at skabe dit perfekte lydsystem, uanset om du holder housewarming eller har inviteret vennerne over til en filmaften. Du kan også fintune Sub Minis lyd med Trueplay, som analyserer, hvordan højttalerlyden reflekteres fra vægge og møbler og tilpasser den derefter, så du får den bedste lytteoplevelse til dit rum og din opsætning.

Sonos Sub Mini kan også bruges med den store soundbar Sonos ARC, men der vil det nok være en fordel at vælge den store Subwoofer. Der kan du også tilslutte to subwoofere. Dette kan du ikke med Sonos Sub Mini.

 

Pris og levering

Sub Mini fås i matsort og hvid og kan fås globalt fra 6. oktober til 3.749 kr.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.