Signify lancerer nye WiZ-produkter, en opdateret app og en ny bevægelsessensorteknologi til WiZ-produkter
SpaceSense – en ny måde at automatisere dine lys ved hjælp af Wi-Fi-sensorteknologi. Det skriver smartlys-producenten WiZ i en udmelding.
Nye funktioner samlet i den nye version af WiZ-appen
Lys din have op med den nye udendørs WiZ String Light
Det er første gang siden lanceringen i 2016 at WiZ-appen bliver opgraderet. WiZ-appen er kernen i WiZ-økosystemet og giver adgang til alle funktionerne. I den nye app får man nu adgang til SpaceSense, som er en helt ny funktion baseret på Wi-Fi-sensorteknologi og aldrig set før i lys til forbrugere.
SpaceSense registrerer bevægelse via WiFi
SpaceSense tager i følge WiZ automatisering til et nyt niveau ved at bruge Wi-Fi-signaler, der allerede er til stede i rummet, til at registrere bevægelse – uden behov for dedikerede sensorer og batterier.
Wi-Fi-signaler bliver lidt “forstyrret”, når folk bevæger sig rundt i et rum, som en krusning i en swimmingpool. Ved at måle de små afvigelser i signalstyrken forårsaget af disse forstyrrelser, kan WiZ-lysene vurdere, om der bevægelse i værelset.
Detekteringen er omnidirektionel og skal dermed ikke vinkles på en særlig måde for at opfange bevægelse, til forskel fra en traditionel bevægelsessensor med en begrænset detekteringsvinkel.
SpaceSense vil herefter automatisk kunne tænde lyset, når du går ind i rummet og slukker, når der ikke længere registreres bevægelse.
Systemets følsomhed kan justeres for at forhindre dine kæledyr i at tænde og slukke lyset. Du skal blot installere mindst to lys pr. rum og forbinde dem med WiZ-appen V2.
SpaceSense kan aktiveres for de fleste nye WiZ-produkter introduceret efter september 2021 og alle Connected by WiZ-produkter – inklusive WiZ, Philips Smart LED og andre OEM- og private label-mærker.
Du bestemmer – let og hurtigt
Den helt nye brugergrænseflade i Wiz app version 2 giver en endnu mere intuitiv oplevelse for lettere at styre lyset. Alt er gennemtænkt for at lyset let reagerer og tilpasser sig dit behov.
App’en er redesignet for at gøre styringen af lyset nemmere: færre tryk for at opnå den ønskede effekt; større overblik; og smidigere interaktioner.
Enkel styring af et rum kræver kun et tryk. Du får et overblik over alle dine rum på startskærmen, så du med det samme kan se, om lysene er tændt, deres lysstyrke og de anvendte scenarier.
Blot et simpelt swipe med fingeren hen over rumikonet kan tilpasse stemningen til dit humør, justere lysstyrken eller give dig mulighed for at se grupper af enheder – det er hurtigt og nemt.
Quick action-funktionen gør din lysstyring hurtigere og tilpasset dine behov, så du kan få din egen, personlige belysning hurtigt i den nye app. Tænd din sengelampe for læsetid, hyggelys i spisestuen til middag eller festlys, når du er i dansehumør. Juster hele rummet med kun et tryk! Du kan oprette dine egne favorit Quick actions uafhængigt af andre brugere i dit hjem.
Light Scene-funktionen lader dig designe din egen lysscene. Med denne nye funktion kan du tage et øjebliksbillede af rummets aktuelle indstillinger, justere lyset som ønsket, vælge hvilke lys og lamper der indstilles og navngive scenen. Derefter kan du nemt fremover vælge din personlige scene i appen eller med Siri stemmestyring.
På samme måde som den nuværende WiZ-app er den nye WiZ-app V2 hjertet i WiZ-økosystemet. Alle WiZ- og Connected by WiZ-produkter, der nogensinde er blevet fremstillet, er kompatible med WiZ-appen V2.
Flere nye produkter
Efter at have lanceret en masse nye produkter denne sommer, introducerer WiZ nu nogle flere fede produkter.
Hvis du leder efter en smart måde at oplyse et rum med en lav loftshøjde, er det nye loftspanel den perfekte løsning. Lampen kommer i tre varianter og har et slankt design, der passer til enhver indretningsstil. Panelet kan indstilles fra køligt til varmt hvidt lys og har justerbar lysstyrke. Udover at være let at installere, sikrer dette nye LED-panel en ensartet lysfordeling der er behageligt for øjnene.
WiZ bevæger sig nu også uden for hjemmet med sit første udendørsprodukt – nemlig lyskæden String Light. Lyskæden er vandtæt og vejrbestandig, så du kan lyse din have, altan eller terrasse op i alverdens farver.
Hvis du ønsker en afslappet aften i haven efter en lang dag, læser eller hygger med din familie, vil det varme hvide lys skabe hygge.
Med den dynamiske lystilstand kan du lave en festlig stemning, når de 12 LED-pærer lyser op i tilfældige farver. Det er en nem måde at skabe den perfekte atmosfære, når du mødes med familie og venner, uanset om det er til fest, Halloween eller jul!
Priser og tilgængelighed
WiZ app V2 (fra ultimo september 2022)
SpaceSense™ (fra ultimo september 2022)
WiZ Panel loftslampe (fra september 2022)
Firkantet 12 W: 529,95 kr
Firkantet 36 W: 819,95 kr
Rektangel 36 W : 969,95 kr
WiZ String Light – udendørs lyskæde (fra oktober 2022): 899,95 kr