YouSee lancerer streamingtjenesten YouSee Play med maksimal valgfrihed mellem tv-kanaler og streamingtjenester
YouSee Play er et nyt underholdningsprodukt på markedet, som samler alle de bedste tv-kanaler og førende streamingtjenester ét sted. Dette med maksimal valgfrihed til selv at sammensætte og løbende udskifte deres foretrukne indhold, så man kun betaler for det man har lyst til at se, til en attraktiv pris lover YouSee.
Tv-vanerne har for evigt ændret sig. Danskerne efterspørger større valgfrihed i stedet for fastlåste tv-pakker og er blevet et af verdens mest streamende folkefærd med flere og flere tjenester at vælge mellem. Det skriver YouSee i en udmelding.
Samtidig kombinerer over halvdelen af danske husstande tv-pakker med streamingtilbud, hvilket resulterer i underholdningsspild, hvor forbrugere betaler for både tv og streaming, de ikke ser.
Derfor lancerer YouSee nu YouSee Play. Et nyt underholdningsprodukt, der møder danskernes stigende efterspørgsel efter et fleksibelt udbud af underholdning skræddersyet til den enkelte husstands ønsker og behov, så der altid er noget for hele familien.
“Som Danmarks største underholdningsudbyder vil vi levere det bedste produkt til danskerne på tværs af tv-kanaler og streamingtjenester. YouSee var de første i Danmark til at tilbyde valgfrihed med Bland Selv. Med YouSee Play tager vi det næste store skridt ind i fremtiden for danskernes underholdningsforbrug”, fortæller Christian Morgan, CEO for YouSee, og fortsætter:
“Vi tilbyder nu et underholdningsprodukt uden nogenfast grundpakke af kanaler, hvor vi samler alle de bedste tv-kanaler og førende streamingtjenester ét sted, som forbrugerne har maksimal valgfrihed til nemt at sammensætte og løbende udskifte alt efter, hvilket indhold de ønsker at se fra kun 299kr. om måneden”.
Eneste danske udbyder med alle fem førende streamingtjenester
Mens man tidligere kunne klare sig med en enkelt streamingtjeneste til at supplere sit underholdningsbehov, er antallet af streamingmuligheder nu eksploderet. Det har skabt et underholdningsbillede, som kan være svært at navigere i, hvor man skal abonnere på flere og flere streamingtjenester for at kunne følge med i det indhold, man gerne vil se.
YouSee Play gør streamingmarkedet overskueligt for danskerne ved at samlet alt streamingforbrug ét sted, så man i stedet for at have mange forskellige abonnementer kan udskifte streamingtjenesterne løbende.
“Med YouSee Play hjælper vi danske husstande med at navigere i junglen af streamingtjenester, så det indhold man har adgang til i dag, ikke behøver at være det samme som i morgen. Vi har frit valg på underholdningshylden, og som den eneste danske udbyder kan vi tilbyde alle fem førende streamingtjenester, som man nemt kan udskifte eller tilføje. I stedet for at abonnere på mange forskellige streamingtjenester kan man nu samle det hele med YouSee Play til en attraktiv pris”, uddyber Christian Morgan, CEO for YouSee.
Attraktiv pris, hvor man kun betaler for det, man vil se
Omkostninger til tv-rettigheder stiger fortsat. Særligt priserne på sportsrettigheder har længe været på himmelflugt, og det kan være svært som forbruger at vide, hvad det er, man reelt betaler for.
Ambitionen med YouSee Play er derfor også at bidrage til mere gennemsigtighed for den enkelte forbruger, der i højere grad vil betale specifikt for de kanaler og tjenester, der vælges.
Samtidig får YouSee Play-kunder mulighed for helt at vælge tv-boksen fra, hvis de foretrækker at se tv og streaming via YouSee-appen.
“Vi tilbyder nu et underholdningsprodukt, der i langt højere grad afspejler den enkelte husstands behov, så medlemmer i husstanden får fuld valgfrihed til en attraktiv pris og kun betaler for det, de har lyst til at se. Hvis de f.eks. ikke er til sport, gør vi det nu muligt at slippe for at betale for dyrt sportsindhold, som de i virkeligheden ikke ser. YouSee Play er også et tilbud til dem, der vil frigøre sig af tv-boksen og have et fuldt ud digitalt forbrug gennem apps, så man kan se sit foretrukne indhold, når som helst og hvor som helst man vil”, slutter Christian Morgan.
Se også: YouSee Play erstatter YouTv
Pris og tilgængelighed
YouSee Play vil koste fra 299 kr/måned
Åbner i slutningen af september
Om YouSee Play Fuld fleksibilitet og valgfrihed fra 299kr. om måneden |