Ny Chromecast med Google HD TV kan matche billedfrekvensen, og det er også på vej til 4K-udgaven
Der er kommet en ny Chromecast. Det er den ny og billigere HD-udgave af Chromecast med Google TV.
Med Android TV 12 ombord så byder den på nye nye funktioner, i forhold til 4K-udgaven af Chromecast med Google TV.
En af nyhederne er muligheden for automatisk at matche antallet af billeder pr. sekund.
Så når en dansk streamingtjeneste eksempelvis streamer i 50 billeder per sekund, fremfor de 60 billeder per sekund som bruges på amerikansk tv, så vil denne Chromecast automatisk kunne skifte til 50 billeder per sekund.
Ud over muligheden for at matche billederne får man også mulighed for at slå mikrofonen og/eller det eksterne kamera fra og til.
Hvis man slår mikrofonen fra, vil Google Assistant ikke længere fungere via fjernbetjeningen.
Der er også kommet individuelle formatindstillinger for lyden. Her kan vi bl.a. slå surround sound fra, hvis vi af en eller anden grund ønsker det.
Android TV 12, med de nyheder nævnt her, er også på vej til 4K-udgaven af Chromecast med Google TV. Der er ikke en dato endnu, men opdateringen ventes frigivet i nær fremtid.