Reklamer giver ikke et billigere abonnement på Disney+. I stedet hæves prisen uden reklamer.
Disney har netop annonceret at der kommer reklamer på streamingtjenesten Disney+ i USA. Det er det mindste abonnement, Basic, som bliver delvist reklamebetalt.
Reklamer gør det muligt at spare lidt på abonnementsprisen, men dem der havde håbet at slippe billigere får en lang næse.
Inden ændringerne koster Disney+ $7,99 i USA uden reklamer. Efter ændringerne er priserne:
- $7,99 med reklamer
- $10,99 uden reklamer
Det er en prisstigning på 37,5 % for abonnementet uden reklamer.
Med den nye pris kommer abonnementet i USA til at koste over 80 kroner (omregnet). Herhjemme koster Disney+ kr. 79/måned.
Det kan indikere at prisen i Danmark nu er for billig og også står overfor en stigning senere. Disney har dog ikke annonceret prisstigninger udenfor USA på nuværende tidspunkt.
Annonce: