Nye lamper af gamle CD’er og fiskenet laves efter ordre med 3D-print teknologi
Signify, dem bag Philips Hue og Wiz smartlys, går nu også ind på markedet for 3D-printede lamper med genbrugte materialer.
Vha. brugte CD’er og fiskenet skabes nye lamper, og navnet på de nye bæredygtige produkter er Philips MyCreation.
Lamperne er ikke produceret ved bestilling. I stedet produceres efter ordre. Så fra bestilling til levering går ca. 2 uger. Alt i lamperne er 100% lavet med genanvendte materialer.
CD’er er lavet af polykarbonat som er 100% genanvendeligt, og tanken med at genanvende emner som CD’er er at undgå de ender på genbrugspladsen eller andre steder i naturen. En 3D-printet lampe (eksklusiv fatning og elektronik) har i følge Signify et 75% lavere CO2-aftryk, end en konventionelt produceret metallampe.
“Vi tror på, at fremtidens lamper er 3D-printet med omtanke for klimaet. Ved at bruge 3D-print-teknologi har vi kunnet skabe smukke lamper, der har et stilfuldt og unikt design, selv når lyset er slukket, og som samtidig er mere bæredygtigt produceret”, fortæller Christian Engel, Consumer Marketing Manager hos Signify.
Den nye 3D-printede kollektion består af pendel- og bordlamper og er designet af et internationalt hold af designere, der søger inspiration i jordens ressourcer, kulturer og trends.
Galleri
Pris og tilgængelighed
Philips MyCreation koster fra kr. 599 og produceres efter bestilling her
Leveringstiden er ca. 2 uger