Forside * Featured

MINI-TEST: Creative Live! Cam Sync V3 – Webcam i QHD

-

Det nye Creative Live! Cam Sync V3 er Creatives nyeste digitale plug-and-play 2K QHD-webkamera. Med 4X digital zoom og en pris som er til at betale. Vi har testet det nye webkamera fra Creative.

Efterhånden holdes størstedelen af de flestes møder virtuelt, og derfor er det vigtigt med et godt webkamera, og tidligere har vi testet store kameraer og dyre mødelokaleløsninger, men her kigger vi på et webkamera til omkring 500 Kroner.

Creative Live! Cam Sync V3 er et 2K webkamera, der tilbyder op til 4x digitalt zoom, og samtidigt har det en god opløsning, der gør at du står rimeligt klart til videomøderne. Webkameraet er UVC-kompatibel, hvilket betyder, at det ikke kræver yderligere driverinstallation, og det bare virker uanset om du kører Windows eller Mac.

Annonce:

 

Ualmindelig let opsætning

Kameraet kommer i en lille æske, der indeholder kameraet, og et par mini-manualer, der ikke rigtigt er brug for, fordi kameraet blot skal i en USB-A port, og så er man kørende.

Designet kommer med en integreret linsehætte, der beskytter privatlivets fred, når det ønskes, og holder samtidig linsen fri for støv. Kameraet er let at montere på en skærm, da det kommer med en kompakt universel monteringsplade, der også kan monteres på et tripod-stativ. Kameraet er fuldt justerbart med 360° vandret rotation og 30° hældning. Linsen har et synsfelt på op til 95°.

Opsætningen tog under 10 sekunder, og det tog mig længere at pakke det ud, end at få det til at spille på Mac og PC. Kameraet virker iøvrigt med alle de møde apps jeg har brugt (Skype, Teams, Zoom, Google Meet, Facebook Messenger og Telegram), og jeg er sikker på at det vil virke med alt hvad der kræver et web-kamera.

 

Der er stor forskel på Mac og Creative kamera. Det er Mac til højre

Rigtig god kvalitet til prisen.

Privat bruger jeg en Macbook Pro 16” M1 Pro med det indbyggede webkamera, og for sjovt lavede jeg en sammenligning, og jeg var meget imponeret over hvor godt Creative Live! Cam Sync V3 var i forhold til det indbyggede. Både i svage og stærke lysforhold er Creative langt foran det indbyggede.

Jeg har haft kameraet med på arbejde og brugt det til 20-30 møder de sidste par uger, og det er tydeligt at kameraet fungerer rigtigt godt, og har man ikke headset på, har kameraet Dual indbyggede omnidirektionelle mikrofoner, der opfanger tale ganske godt. I Creative-appen får man adgang til noget Creativde kalder NoiseClean-out, der reducerer baggrundsstøj, og så kan app’en automatisk slå mikrofonen til og fra, når brugeren taler og stopper igen

Eneste anke jeg har, er at Creative’s app kun findes til Windows. Men det er ikke en stor anke, fordi jeg kun brugte app’en i testen fordi den fandtes. Personligt er jeg mere til selv at bestemme lyd og billede i de mødeapps jeg bruger.

 

Creative Live! Cam Sync V3 får fire stjerner, og er et rigtigt godt køb for dem som ikke vil ofre en formue på et webkamera.

 

Pris og levering

Creative Live! Cam Sync V3 er prissat til 69,99 EUR (520 DKK) og er tilgængelig i Creative online butik. Vi har endnu ikke fundet det hos danske forhandlere.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.