Forside * Featured

Afgørelse: Teleselskaber er ikke forpligtet til at briefe om billigere abonnementer

-

En telekunde betalte næsten dobbelt op for abonnementet, i forhold til selskabets billigste pris

Det er ens eget ansvar at tjekke om abonnementet kan gøres billigere. Det viser en ny afgørelse fra Teleankenævnet.

Annonce:

Her havde en kunde hos teleselskabet Call Me et abonnement oprettet med EU fri tale, 100 GB data i Danmark og 15 GB data i EU.

Kunden betalte kr. 199/måned for abonnementet, og det skulle vise sig at være næsten dobbelt så dyrt som det behøvede.

Det viste sig at da kunden henvendte sig til teleselskabet for at købe en ny iPhone og et sæt AirPods Pro, så orienterede Call Me om at der var mulighed for et billigere abonnement.

Det nye abonnement var næsten identisk med det kunden allerede havde, pånær prisen. Her kostede det kun kr. 109/måned, altså næsten halv pris.

Det fik kunden til at kræve penge retur, for den tid der var betalt for meget, men det afviste Call Me.

Sagen endte i Teleankenævnet som gav Call Me medhold. Nævnet fandt at teleselskaber ikke er forpligtet til at kontakte kunderne, for at oplyse om muligheden for at få prisen på et abonnement sat ned. Heller ikke selv om der nu udbydes et næsten tilsvarende abonnement til en lavere pris.

Med andre ord, man skal som kunde selv sørge for at holde sig orienteret om hvilke varer der er på hylderne hos teleselskabet, hvis man vil være sikker på at få det bedste tilbud.

Afgørelsen kan læses her

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.