Kan miljøhensyn få en ny generation til at se fordelene ved den skærmløse formfaktor som Commodore 64, ZX Spectrum, og Amstrad CPC464 populariserede i 1980’erne?
”Den kan sættes direkte til TV’et” var et af salgsargumenterne, da micro-computerne invaderede stuer og ungdomsværelser i starten af firserne. Micro-computere hed sådan, fordi de var et alternativ til mini-computere, der typisk fyldte som et køleskab, og ”almindelige” computere, der mellem 1950’erne og 1980’erne kunne fylde et helt lokale.
De første micro-computere begyndte af dukke i midten af 70’erne, men var typisk for avancerede eller for dyre for almindelige mennesker. I 1980, med lanceringen af maskiner som Sinclair ZX80 og Commodore VIC-20 ændrede dette sig dog. Og i første halvdel af 1980’erne, med maskiner som Commodore 64 og ZX Spectrum blev der tale om en revolution.
Ved at bruge billigere og ældre komponenter end de mest avancerede maskiner, anvende færre materialer og sætte lagerenheder udenfor maskinen kunne Sinclair og Commodore skrue ned for prisen. Og i forhold til f.eks. Commodore PET eller IBMs PC behøvede kunderne ikke at betale for en skærm. De kunne i stedet bruge TV’et som skærm.
I dag er forskellen på computerskærme og TV-skærme allermest et spørgsmål om størrelse, opløsning og refresh rate, og der er skærme alle vegne rundt om os. Derfor har det britiske firma Pentaform nu besluttet sig for at genoplive micro-computerkonceptet, blandt andet for at spare på materialerne og skåne miljøet.
Kæmpe crowdfunding-succes
Firmaets Kickstarter-projekt Abacus er allerede en gigantisk succes og har hentet næsten ti gange så mange penge som det oprindeligt var planlagt. Fans af konceptet har allerede forpligtet sig til at lægge næsten tre millioner kroner i forudbestillinger. Og hvad får de så for pengene?
I modsætning til de bærbare computere, vi bruger i dag, har Abacus ikke nogen skærm. Til gengæld er tastaturet indbygget i selve kassen ligesom på Commodore 64, ZX Spectrum og Amstrad CPC464 (som Abacus faktisk ligner lidt på afstand). Heldigvis for moderne computerbrugere har Pentaform også bygget en touchpad ind i Abacus.
Selve computeren sidder i et modul i Abacus’ venstre side. Den er baseret på Intels Atom-CPU’er, så selv om Abacus ikke er noget fartmonster kan den sagtens håndtere de fleste daglige computeraktiviteter, fra almindelig produktivitet til streaming af film. Den kommer med Windows 10, så det er kun tålmodigheden, der sætter grænsen for, hvad maskinen kan bruges til.
Den lille maskines lagerkapaciteter minder lidt om en smartphone. Den STØRSTE version har 8GB RAM og 128GB eMMC-lager. Det sidste kan dog udvides via microSD. Selve computermodulet kan dog tages af, hvilket er en fordel, hvis du f.eks. vil sætte det ved TV’et i stuen og bruge Abacus fra sofaen.
Mindre og billigere end en laptop
I den brugstilstand forbinder tastatur/touchpad-modulet sig til PC-modulet trådløst. Med andre ord er kabelrodet minimalt, når du bruger Abacus. Den skal bare have strøm fra en strømforsyning med USB-C, der leverer minimum 18W, og så et HDMI-kabel op til skærmen.
Begge dele har du måske liggende i forvejen, og dermed kan der spares på materialespild. Det sidste er også tænkt ind i Abacus’ størrelse. Med PC-modulet tilkoblet er 33 cm på den lange led, og uden er den 26,8 cm. Abacus er kun 2,5 cm tyk og 9,3 cm dyb, så måske med undtagelsen af tykkelsen fylder den mindre end en laptop i tasken.
Miljøhensynet er faktisk i højsædet for Abacus-projektet. Selve kassen er lavet af 100% genbrugsplast og folkene bag Abacus taler p.t. med organisationer, der samler plastikaffald ind fra verdenshavene, så de i fremtiden også kan inkludere dette i produktionen. Dertil kommer, som Pentaform udtrykker det, at Abacus’ strømforbrug kan sammenlignes med en elpæres.
Men hovedsageligt handler det om ikke at overproducere skærme og andre dele, som folk måske allerede har i forvejen. Det gør det ikke bare muligt at give Abacus en formfaktor, der minder om 1980’ernes micro-computere. Det gør også Abacus’en ekstremt billig. Hvis du bestiller den nu via Kickstarter med levering til januar, koster den 147 Euro, eller lige under 1.100 kr. Hvis du venter til den officielle lancering, stiger prisen til 175 Euro eller 1.300 kr.
