Meeting Owl som vi tidligere har testet er klar med en ny ugle og en helt ny expansion til deres populære mødekamera. Den nye 3. generation har flere nye funktioner.
Owl Labs AI-drevne videokonferenceløsninger med 360-graders visning, er klar med en ny 3. generation meeting owl, og en ny ekstern mikrofon (Expansion Mic). Recordere.dk testede i foråret deres 2. generation.
Meeting Owl 3 er opgraderet både indvendigt og udadtil og inkluderer hurtigere og mere præcis ansigtsgenkendelse, også når ansigtet er maskeret (fx med mundbind), udvidet lyd- og videorækkevidde, opgraderet med USB-C med mere. Den nye eksterne mikrofon øger rækkevidden op til 8 meter, så alle mødedeltagere kan høres omkring et større bord.
Med Meeting Owl 3 får videokonferencedeltagerne en 360-graders visning af lokalet kombineret med op til tre paneler, der dynamisk zoomer ind på deltagere, der aktivt taler eller bevæger sig. Takket være plug-and-play-designet tager det kun seks minutter at pakke en Meeting Owl 3 ud og komme i gang med det første møde.
“Medarbejdere forventer i dag at kunne arbejde i en hybrid model, og vi tror på, at fleksible politikker er kommet for at blive. Til gengæld er teknologien til hybridarbejde resultatet af en efterkonstruktion for at integrere nye forudsætninger i forhold til pandemien”, siger Frank Weishaupt, der er administrerende direktør for Owl Labs. “Mens mindre og mellemstore virksomheder har været lidt hurtigere til at tage imod og støtte hybridmodellen, ser vi nu også, at verdens største virksomheder vælger lignende, fleksible modeller og søger mere fordybende teknologi til at drive denne overgang. Vi arbejdede med en hybridmodel allerede inden COVID og er stolte over at lancere tredje generation af Meeting Owl, som tilbyder endnu mere smidig og sømløs sammenkobling af organisationer i alle størrelser.”
Nye funktioner og ydeevneforbedringer i Meeting Owl 3
- Forbedret ansigtsgenkendelse – Den opgraderede OIS-software er 5 gange mere præcis, når det handler om at genkende maskerede ansigter, og 58 % mere nøjagtig til at identificere ansigter, der er længere væk, for bedre at hjælpe virksomheder og medarbejdere, der anvender mundbind og holder social afstand.
- 4x hurtigere registrering – Det nye OIS er 4 gange hurtigere til automatisk at fokusere på deltagerne i rummet og zoome ind inden for 3 sekunder efter, at de taler eller bevæger sig, for at forbedre samtaleflowet.
- Øget lydrækkevidde – Kompatibel med den nye eksterne mikrofon, som øger lydrækkevidden med 5,5 til maksimalt 8 meter, så alle ved et større bord kan høres tydeligt.
- Owl Connect – Meeting Owl 3 er den eneste 360-graders videokonferenceenhed på markedet, som kan sammenkoble 2 enheder for at øge rækkevidden i store lokaler. Tilslut 2 enheder for at øge videorækkevidden op til 8,5 meter og lydrækkevidden op til 13,5 meter, afhængigt af behov.
- Øget kompatibilitet – Nu kompatibel med USB-C, så der ikke er behov for specialadaptere for at tilslutte bærbare computere.
- IT-support til virksomheder – Konfigurer og registrer enheder via desktop-app eller mobiltelefon, og håndter enheder på fjernbasis med Owl Labs’ webbaserede portal
Pris og levering
Meeting Owl 3 kan nu købes fra 8.599 DKK og Expansion Mic fra 2.099 DKK.