Forside * Featured

B&O Haute Couture HI-FI

-
Bang & Olufsen The Speaker Bag

Bang & Olufsens Speaker Bag er Haute Couture HI-FI i et stærkt begrænset oplag

B&O er gået sammen med modehuset Balenciaga om at skabe en Haute Couture lyd – formet som en designertaske.

Højttalertasken kombinerer Balenciagas æstetik med Bang & Olufsens teknologi. Navnet er The Speaker Bag, og oplaget er yderst begrænset.

Annonce:

Faktisk er der kun fremstillet 20 eksemplarer, og de vil udelukkende blive solgt gennem Balenciaga.

 

Bang & Olufsen The Speaker Bag

 

Kabinettet er fræset ud af én blok massiv aluminium hos specialisterne i Struer. Efter udskæring de perleblæst, anodiseret og håndpoleret på Bang & Olufsens fabrik 5 i Struer. Poleringen tager nogle dage, for at opnå en satinfinish som er svær at gengive på billeder.

Der fræses en række huller i den ene side og tilføjer funktionalitet og knapbetjening på toppen af tasken under håndtaget.

På den anden side er der en klap, til et rum så enheden også kan benyttes som en lille taske til telefon, pung, nøgler mv.

Tasken fås i sølv og sort finish og holder strøm til musik og tale i op til 18 timer på en opladning.

Prisen er ukendt, men er der interesse for at få fingre i en, så kan Bang & Olufsen The Speaker Bag købes i Balenciagas flagskibsbutik på 10 Avenue George V i Paris. Sålænge lager haves.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.