Forside * Featured

Netflix dropper udvikling af danske serier

-

Netflix stopper udviklingen af nye serier og film i Danmark som reaktion på en rettighedsaftale, der blev indgået mellem producenter og filmfolk i januar 2022.

Det er Politikken der fortæller at Netflix har fortalt det til sine danske samarbejdspartnere

Annonce:

Aftalen som blev indgået skal sikre danske kunstnere bedre betaling, men ifølge Netflix gør den det for dyrt at skabe nye danske tv-serier. En holdning som deles af danske TV 2 Play.

TV 2 Play meddelte allerede i marts, at de midlertidigt stopper udviklingen af nye danske TV serier og film, fordi produktionerne med den ny rettighedsaftale bliver for dyre.

Hos Producentforeningen ærgrer man sig over at Netflix dropper danske produktioner.

“Det er rigtig ærgerligt, for så bliver der ikke produceret noget. Så er der ikke noget arbejde, og så bliver der ikke tjent penge”, fortæller Jørgen Ramskov, der er direktør i Producentforeningen, og en af parterne bag den ny danske rettighedsaftale som løber i 2 år, 2022-2023.

Skuespillerforbundet fortæller at den nye aftale om rettighedsbetaling, som blev indgået tilbage i januar, er nødvendig.

“Vi forsøger at tage et opgør med en branche, der ude i verden fungerer på en anden måde, end vi er vant til i Danmark. Det er en god overenskomst, vi har indgået, og de må vænne sig til den model, vi har i Skandinavien”, fortæller Benjamin Boe Rasmussen,  formand for Dansk Skuespillerforbund, til Ekstra-Bladet

Men Benjamin Boe Rasmussen ærgrer sig også over at Netflix nu trækker stikket til danske produktioner, men forventer ikke at det er helt slut med danske Netflix-produktioner for altid.

Se også: Viaplay sætter udviklingen af danske fiktionsprojekter på pause

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.