Paweł Zadrożniak sagde i sidste uge farvel til Floppotron 2.0 og nu afslører han version 3.0
Polske Paweł Zadrożniak følges af næsten en halv million på YouTube, hvor han nørder med at få forældet hardware til at spille musik.
Tilbage i 2011 havde Floppotron debut. Et “orkester” som spillede vha. floppydrev mm., og i 2016 kom den forbedrede udgave Floppotron 2.0.
I sidste uge måtte fans af hans arbejde så sluge nyheden om at Floppotron 2.0 gav afskedskoncert. Dette skete med Andrea Bocellis Time to Say Goodbye (Con te partirò). Den kan høres på videoen her:
Nu har Paweł Zadrożniak så afsløret hvorfor det var tid til at sige farvel til Floppotron 2.0. Han havde nemlig afløseren klar, så her er Floppotron 3.0
Floppotron 3.0 bruger 512 diskettedrev, 16 harddiske og fire fladbedscannere, som alle er forbundet af en kombination af standard-MIDI-udstyr, specialfremstillet hardware og en ret imponerende strømkilde.
Floppotron 3.0’s første offentlige opførelse er Julius Fučík’s mesterværk Entrance of the Gladiators fra 1897: et stykke, der umiddelbart kan genkendes som indgangsmusik for cirkusklokker.
Det er en medrivende forestilling, men også en utrolig kompliceret opførelse, som får os til at undre os over, hvor lang tid det tager Zadrożniak at programmere.
Måske ville det være hurtigere at lære at beherske et rigtigt instrument, men hvor er det nørdede sjov lige i det?
Hør og se Floppotron 3.0 i første aktion her: