Nu bliver det dyrere at have flere streamingtjenester gennem YouSee
Nu er det endnu engang blevet tid til prisstigninger hos landets største tv-distributør. Denne gang er det udvalgte streamingtjenester i Bland Selv som står overfor en prisstigning.
“Vi hæver pointsatsen for enkelte streamingtjenester i Bland Selv”, lyder overskriften i en varslingsmail til kunder hos YouSee Bland Selv, her hvor man med point i hånden kan leje hhv. tv-kanaler og streamingtjenester, og de fortsætter:
“Fra den 1. juli 2022 hæver vi pointsatsen for enkelte streamingtjenester i Bland Selv, så de afspejler markedspriserne”.
Sådan ændres pointsatsen
VIAPLAY
Før den 1. juli 2022: 6 point
Efter den 1. juli 2022: 8 point
C MORE
Før den 1. juli 2022: 5 point
Efter den 1. juli 2022: 6 point
HBO MAX
Før den 1. juli 2022: 6 point
Efter den 1. juli 2022: 7 point
Træder i kraft ved næste ændring i Bland Selv
Sålænge man ikke ændrer på sammensætningen af sin Bland Selv pakke, så fortsætter den til gammel pris.
Men næste gang man blander nye kanaler eller streamingtjenester, efter den 30. juni 2022, så vil det være de nye priser man møder.