Nu flytter det gratis TV3-indhold fra Viafree ind på Pluto TV
Viafree er en streamingtjeneste hvor der kan ses udvalgt indhold fra TV3-kanalerne uden betaling. I stedet finansieres udsendelserne med reklamer, som indsættes i blokke i programmerne.
Men nu er det slut med Viafree som en selvstændig streamingtjeneste.
Når det gratis reklamebetalte streamingunivers, Pluto TV, lanceres i norden onsdag, så vil indholdet fra Viafree være at finde her i stedet.
Viafree sender indhold som ’’MasterChef’, Paradise’, ’Luksusfælden’ og ’Familien fra Bryggen’ sammen med indhold fra Paramounts store bibliotek med titler som ’Catfish’, ’South Park’, ’Dora the Explorer’ mm.
Samme indhold vil fortsat kunne ses – uden ekstra reklamer – på Viaplay.
Pluto TV er et et Paramount-selskab, som i morgen lanceres i Danmark, Sverige og Norge’ Streamingtjenesten byder – udover indholdet fra Viafree – på 210 tematisk organiserede originale kanaler på tværs af flere genrer; herunder film, tv-serier, reality, børnenes favoritter, sport, nyheder og meget mere.
Viafree-indholdet vil være tilgængelig på Pluto TV fra dag 1, og fra d. 25. maj vil eksisterende Viafree sider og apps peges ind på Pluto TV.