Forside * Featured

TEST: Poly Studio R30 – Genial video bar til online møder

-

Under Covid pandemien var der rigtigt mange online møder for de fleste danskere. Og det har lært os at godt billede og lyd til disse møder er essentielt. Vi har testet Poly R30 som er en 4K video bar til mindre mødelokaler og avancerede arbejdspladser.

Sidste år testede vi Poly Studio P15, der var en personlig video bar til online møder som kunne monteres på hjemmekontoret, og den imponerede, så derfor er vi spændte på om Poly Studio R30 til mindre mødelokaler kan imponere lige så meget.

Vi har testet Poly Studio R30, der er en plug-and-play videomøde løsning med Poly DirectorAI teknologi, der skulle give endnu bedre lyd og billede til de mange online møder. R30 kommer med Microsoft Teams og Zoom-certificering, har et 4K-kamera med 120-graders synsfelt, så alle mødedeltagere ses tydeligt.

Annonce:

 

Udpakning, design og installation

Poly Studio R30 kommer i en kasse, der udover selve video bar’en indeholder en kæmpe strømforsyning, en skærmclip, et langt USB-A til USB-C kabel (5m), og så en meget lille kom godt i gang manual.

 

Indgange i bunden

Poly Studio R30 måler 44.5 B x 8.6 H x 8.1 D cm, og vejer til trods for sin størrelse kun 822 gram. Kassen er lavet i hårdt hvid plast, og forsiden af video bar’en er dækket af højttalerstof, og i center er der så et 120 graders 16:4 4K videokamera. Kameraet har en kamera-hætte du kan sætte på, hvis du vil beskytte kameraet og eventuelt dit privatliv, hvis du er bange for at det er slået til. På undersiden finder man en USB-C indgang, samt to USB-A porte så man kan tilslutte yderligere enheder, så er der indgang til strømforsyning, og det undrer mig, at Poly ikke har valgt at bruge USB-C til at trække strømmen på video bar’en. Så er der et skruehul til at montere skærmclip, men du kan og montere løsningen på en tripod med en standard 1/4” skrue.

 

Installationen er lige til. Sæt strøm til og tilslut Poly Studio R30 til din computer, og så du klar til brug. Kameraet understøtter nærmest alle kendte mødesoftware, og jeg har brugt det med Skype, Teams, Zoom og Telegram. Hvis du gerne vil have fuldt udbytte af Poly Studio R30, har Poly lavet softwaren Poly Lens, hvor du kan sætte kameraet yderligere op, og også opdatere firmwaren i kameraet hvis der er behov for det.

 

 

Software er let at installere og bruge

Jeg skal være ærlig – Jeg har ikke brugt så meget tid på Poly Lens, fordi Poly Studio R30 bare virker med den software jeg bruger, men jeg har sat lys og ansigts-følgning op i Poly Lens.

Efter den installation har jeg ikke brugt Poly Lens så meget – Fordi jeg har det med den slags software som jeg har det med app’s til betjening af hovedtelefoner – De er overflødige i daglig brug. Men opdatering af firmware til kamera og højttaler foregår også den vej.

 

Et rigtigt godt 4K kamera

Kameraet i Poly Studio R30 er en forbedring i forhold til P15 som vi testede sidste år, og med 120 graders field-of-view, kan det let overskue hele mødelokalet. Der er indbygget AI zoom (digitalt 5X), så kameraet kan zoom’e ind på dem som taler. Det er Poly’s egen Poly DirectorAI funktionalitet, der gør at den kan mærke forskel på om det er én person som præsenterer i lokalet, eller om der foregår en generel bred samtale i lokalet, og derfor den skal zoom’e ind eller ud.

 

Kameraet fungerer godt i blandede lysforhold, men naturligvis har det det bedst hvis det er et godt oplyst lokale, enten via vinduer eller godt loftslys. Men kameraet er klart godkendt, og DirectorAI virker rigtigt godt i alle de apps jeg har testet.

 

Hvordan lyder Poly Studio R30 ?

Poly Studio R30 har en højttaler, og jeg ville sådan ønske at Poly havde smidt to enheder i, så man kunne bruge den til at lytte film med stereolyd.

Til møder gør det ikke noget at det ikke er stereo, og Poly har lavet en rigtig god løsning, hvor du tydeligt kan høre hvad de andre siger, og så har Poly NoiseBlock AI og akustisk Fence, som gør at baggrundsstøj ikke kommer med i mødet, og det virker rigtigt godt i både Skype og Teams hvor man kan se om om ens mikrofon er aktiv, og der opfangede den ikke den baggrundsstøj.

Både mikrofon og højttalere er godkendt – Men som sagt savner jeg at Poly havde smidt to højttalerenheder i. Især når man tænker på at R30 koster over syv tusinde kroner.

 

Poly R30 Hero

Konklusion Poly Studio R30 er genial

Til mødelokaler til en 4-6 deltagere er Poly Studio R30 genial, fordi det kan bruges både som fastmonteret til en møde PC, eller som et kamera du slår til på den computer du selv tager med ind i rummet. Det er ikke nødvendigt at installere ekstra software, og det spiller bare.

Er det et kamera du planlægger at bruge hjemme, så er Poly Studio P15 rigeligt, men i et mødelokale med flere deltagere, så er de intelligente funktioner og det større field-of-view den højere pris værd.

Vi giver Poly Studio R30 en recordere.dk anbefaler, ligesom vi gav P15, for løsningen virker bare, og kræver ikke den store “mødelokale-fører” uddannelse.

 

Pris og levering

Poly Studio kan købes nu, og koster ca. 6.800,- DKK , hvis du kun skal bruge den personligt kan du med fordel købe Poly Studio P15 som i dag kan fås til omkring 3.200,- DKK.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.