Ifølge Nikkei Asia indgav Onkyo Home Entertainment fredag konkursbegæring ved distriktsdomstolen i Osaka. De samlede forpligtelser er blevet oplyst til at være på omkring 171 mio. DKK.
Selskabets konkurs er blevet beskyldt for dets manglende evne til at tilpasse sig det hurtigt skiftende audiomarked, som i stigende grad er softwarebaseret og drejer sig om streaming af musik i stedet for at lytte til den på fysiske formater som cd’er.
Onkyo’s to andre datterselskaber, som stod for fremstillingen af højttalere og andet udstyr for tredjeparter, har allerede indgivet en frivillig konkursbegæring i marts i år. Siden da har Onkyo indstillet sin produktion.
Onkyo der altid har haft et godt ry blandt audiofile blev grundlagt i 1946. I sin storhedstid var virksomheden kendt for sit sortiment af forstærkere, cd-afspillere, tunere, AV-receivere og alt-i-en-lydsystemer.
I august 2021 fortalte vi at et konsortie bestående af Sharp/Voox ville købe Onkyo, men siden da er den handel faldet igennem, og nu er Onkyo så gået konkurs.