Forside * Fokus

Nuuday boss: Skift til en mindre tv-pakke fremfor at klippe kablet

-

YouSee ejer ser hellere at tv-kunderne bliver på en mindre tv-pakke end helt at klippe forbindelsen.

YouSee bløder fortsat tv-kunder og som vi skrev i denne artikel så blev det til et minus på 21.000 for første kvartal 2022.

Annonce:

Nu er øverste chef i Nuuday, som er selskabet bag YouSee, Hiper, Telmore, Blockbuster m.fl, ude med en bøn: Bliv hellere som kunde på en mindre tv-pakke end helt at klippe kablerne.

“Vi vil gerne undgå, at kunderne opsiger deres kabel-tv pakke. Vores mål er, at dem, der ønsker at sige deres kabel-tv op, i stedet vælger en mindre pakke, så de ikke klipper kablet helt”, fortæller CEO for Nuuday, Jon James, til MediaWatch. og fortsætter:

“Men tv er dyrt i Danmark i forhold til resten af Europa, blandt andet på grund tv-rettigheder, og vi ved, at vi må tilpasse vores tv-produkter”.

Han ved dog godt at det ikke sker af sig selv. Så det handler om fortsat at tilpasse tv-produktet så det er attraktivt at blive, selv i en tid hvor færre ser flow-tv på kabel, men i stedet streamer tv. Her driver YouSee selv en af de store streamingtjenester i Danmark, som kan tilgås fra apps på mobil, tv og web.

Jon James har siden han startede hos Nuuday sidste år også haft fokus på at strømline
Nuuday. Bl.a. har de bag facaden bokset med et hav af gamle it-systemer, som har gjort interne processer og kundeservice mere omstændeligt end nødvendigt.

“Vi investerer for eksempel i at gøre kundernes oplevelse bedre og mere simpel, så vi ikke
skaber problemer for os selv”, slutter Jon James overfor MediaWatch.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.