Forside * Featured

Netflix til ansatte: Reklamer kan komme inden udgangen af 2022

-
Foto: Shutterstock.com. Illustration: recordere.dk

Netflix ser ud til at fremskynde planerne om reklamer på tjenesten

Vi har tidligere skrevet om at Netflix overvejer at indføre reklamer på tjenesten, men nu ser det ud til at de planer er fremskyndet.

Avisen The New York Times har fået fingre i et internt notat, hvor Netflix-toppen orienterer medarbejderne om at reklamerne kan komme inden udgangen af i år.

Annonce:

Sidst rygterne var fremme om reklamer på Netflix for under 3 uger siden, der lød det at det var noget de ville bruge de næste 1-2 år på at gennemtænke, og nu skal det være klar indenfor årets sidste 3 måneder – hvis Netflix-cheferne følger tidsplanen deres eget notat.

“Ja, det er hurtigt og ambitiøst, og det vil kræve nogle kompromiser”, står der i noten.

I samme notat stod at Netflix nu aktivt begynder at slå ned på deling af abonnementet mellem flere husstande. Noget som i dag ikke er tilladt, da det er et brud på abonnementsbetingelserne. Det vil tage fart omkring samme tidspunkt som der indføres reklamer.

Der bliver ikke tale om reklamer i og omkring alle abonnementer, men at der indføres et – eller flere – abonnementer som er delvist reklamefinansieret. Hvordan modellen for dette bliver må vi afvente at se, men flere af tjenestens konkurrenter arbejder på reklamebetaling hvor der indsættes reklameblokke i tv-udsendelser og film.

“Alle større streamingselskaber undtagen Apple har eller har annonceret en reklameunderstøttet tjeneste”, står der i notatet, som slutter: “Af gode grunde ønsker folk billigere muligheder.”

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.