
Google har åbnet sit nye Bay View campus i Mountain View, Californien, som danske BIG er med i.
Google er klar med første del af deres nye HQ campus i Californien, hvor hidtige Mountain View suppleres med Bay View ikke langt derfra.
Projektet på 102.000 m² beskrives som Googles “første specialbyggede hovedkvarter nogensinde”, er et af et par søsterbyggerier i Santa Clara County, Californien.
Det er tegnet af Thomas Heatherwicks tegnestue og BIG (Bjarke Ingels Group), og suppleres næste år af Charleston East som de to tegnestuer også står bag.

Det samme designteam arbejder også på internetgigantens base til 1 mia. pund i King’s Cross i London, som p.t. er under opførelse og ventes at stå færdig i slutningen af 2023.
Google nye Bay View-campus HQ består af tre bygninger, to kontorhuse og et auditorium med 1.000 pladser.

Taget minder en teltdug men er helt ny type solceller i ‘dragescala’ som kan levere 40% af energibehovet.
Taget giver ly til “landsbyen” under, med kontorer, mødefaciliteter, cafeer, motions- og sports- center.

Ifølge Heatherwick Studio giver dette “alle mulighed for at arbejde sammen under den samme himmel i stedet for i trange etager stablet over en rummelig kontorlobby for gæster”.
Googles arbejdsgrupper er opdelt i kvarterer med 40-80 personer og arrangeret omkring deres egne respektive gårdhaver, hvor der indgår kunstværker.

Opvarmning og køling af projektet leveres af det største geotermiske pælesystem i Nordamerika, der omfatter rør under jorden med en samlet længde på næsten 160 km, der dækker et område svarende til 12 amerikanske fodboldbaner.





