Forside * Nyheder

4 modelserier: Her er Panasonics 2022 OLED TV lineup

-
Panasonic TX-65LZ980 OLED TV

Panasonic lancerer hele 4 serier af OLED TV her i 2022

Panasonic præsenterer sit 2022-produktprogram af OLED TV fra 42″ til 77″. Det er første gang at Panasonic har et 42″ OLED TV i sortimentet.

2022-modellerne indeholder nye spilfunktioner, herunder Game Control Board, forbedringer med lav latenstid til spil i 60 Hz. HDMI2.1 med avancerede spilfunktioner er nu også tilgængelig på hele 2022 OLED-serien uanset skærmstørrelse.

Annonce:

Alle OLED-modeller kommer med de nye 2022 OLED-paneler med forbedringer af lysstyrke og farver. De er blevet tunet i Hollywood af den farveeksperten Stefan Sonnenfeld.

De nye TV understøtter også Netflix Adaptive Calibrated Mode (Netflix adaptiv kalibreret tilstand), og på smart tv-siden kommer de med nyeste version af styresystemet My Home Screen 7.0.

LZ2000, som Panasonic lancerede tidligere på året i forbindelse med årets CES udstilling, er udstyret med Panasonics Master OLED Pro-panel og billedbehandlingsteknologi samt et Technics-afstemt højttalersystem med front-, side- og opadgående højttalere, får nu selskab af LZ1500, der ser ud til at kombinere billedteknikken fra flagskibmodellen med et slankere lydsystem.

Disse to topmodeller fås dog i forskellige størrelser: LZ2000 fås i modeller på 55″, 65″ og (som noget nyt for Panasonic OLED-skærme) også i 77″ mens LZ1500 fås i modeller på 65″, 55″, 48″ og (som noget nyt for Panasonic OLED-skærme) i en 42″ udgave.

De fleste af de nye 2022-modeller er mere lysstærke sammenlignet med de tilsvarende 2021-modeller. Dette gælder dog ikke de mindre 42″ og 48″ modeller.

 

Panasonic TX-65LZ1000 OLED TV

 

Panasonic 2022 OLED TV

Modelserierne er:

  • LZ2000 (77″, 65″, 55″)
  • LZ1500 (65″, 55″, 48″, 42″)
  • LZ1000 (65″, 55″)
  • LZ980 (65″, 55″, 48″, 42″)

LZ2000 (77″, 65″, 55″) og LX1500 (65″, 55″) har Master OLED Pro og LZ1000 har Master OLED

Alle modeller understøtter både HDR10+ og Dolby Vision (samt de sædvanlige HDR10 og HLG). Der er også understøttelse for Filmmaker Mode, Netflix Adaptive Calibrated og Dolby Vision IQ.

Alle modeller kommer også med HDMI 2.1 som understøtter 4K 120Hz ved fuld opløsning og VRR (herunder AMD FreeSync Premium), og der er et nyt Game Control Board, der samler alle spilfunktioner og info ét sted, ligesom LG’s Game Optimiser-menu.

Priserne er ikke oplyst.

 

Panasonic TX-65LZ1500 OLED TV

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.