Waoo er klar med en trådløs tv-boks, der kan bringes med i sommerhuset eller på farten (EU).
En tv-boks har traditionelt været noget fast monteret i hjemmet, men det laver Waoo nu om på med deres nye tv-boks. En boks der er bygget til at kunne tages med ud, om det er i sommerhuset eller på tur rundt i EU.
“Med vores nyeste tv-boks behøver vores kunder faktisk ikke en særskilt løsning til sommerhuset eller på rejsen, så den er lige til at koble på wifi-forbindelsen. Vi har søgt at lancere en løsning, der imødeser, hvordan danskernes dagligdag er, ikke bare på den korte bane, men vores vaner og adfærd kommer til at ændre sig over den næste mange år”, fortæller Brian Lønroth, markedsdirektør for Waoo i en udmelding, og fortsætter:
“Det handler mere om at tilbyde klogere produkter, og på den måde håber vi fortsat at holde de store tunge konkurrenter på markedet på tæerne. Det fortjener forbrugerne”
Waoos nye tv-boks vil også være tilgængelig for alle nye kunder og er baseret på Android 10-økosystem med en billedkvalitet i 4K HDR og samler forskellige streamingtjenester ét sted og gør det muligt at se programmer i bedst mulig kvalitet på storskærm derhjemme. Google Play Butik indeholder mere end 7.000 applikationer, der kan bruges.
Boksen kommer med præinstallerede apps til DRTV, TV 2 Play, Viaplay, Disney+, HBO Max, Discovery+ og Prime Video. Det er ikke muligt at køre Netflix på boksen.
Pris og tilgængelighed
For nye kunder er første tv-boks gratis
Nuværende Waoo-kunder som ønsker at skifte til den nye boks skal af med kr. 299,-
Fakta: Producent: Sagemcom Fordele: Transportabel i sommerhus / EU* (OTT) *Europa, dog ikke Norge og England |