Forside * Nyheder

Nu taber Netflix abonnenter

-

Netflix mistede 200.000 abonnenter i første kvartal af 2022 og forventer at tabe flere i andet kvartal

Efter i årevis at kunne notere fremgang på abonnenterne fra kvartal til kvartal, så er udviklingen nu vendt for streamingkæmpen Netflix. Det skriver Variety.

Annonce:

Tilbage i januar kunne Netflix fortælle at de havde 221,84 millioner abonnenter med udgangen af 2021. Med udgangen af første kvartal 2022 var det tal faldet til 221,64 millioner. Altså 200.000 færre abonnenter.

Dette skal sammenholdes med at Netflix egne forventninger var at abonnementsbasen ville vokse med 2,5 millioner i dette kvartal.

Tjenesten har på det seneste gennemført prisstigninger. I januar i år sendte de prisen i USA op på dansk niveau, og det kan være at nogle kunder ikke ville med på den rejse. Senere er prisen også hæves i Danmark, så USA er fortsat billigere.

Uanset årsag til Netflix tilbagegang så var “Bridgerton” sæson 2 og “The Adam Project” ikke nok til at lægge flere abonnenter til.

Nu hvor tilbagegangen er begyndt så forventer Netflix at miste yderligere 2 millioner abonnenter i indeværende kvartal.

Se også: Netflix i kovending: Er nu åben for reklamer og sport

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.