Energistyrelsen: Det bliver nu lettere at skifte bredbåndsudbyder
Energistyrelsen har udstedt nye regler, som skal gøre det mere enkelt for forbrugere og virksomheder at skifte til en anden bredbåndsudbyder. Det skriver de i en udmelding.
Det er en ny bekendtgørelse, der skal sikre en langt mere smidig proces, når forbrugere og virksomheder skifter til en anden bredbåndsudbyder.
De nye regler forpligter den afgivende og den modtagende udbyder til at sikre en smidig skifteproces. Den forbruger eller virksomhed, som ønsker at skifte udbyder, kan bl.a. vælge at give den modtagende udbyder fuldmagt til at opsige aftalen med den afgivende udbyder.
Telebranchen har fået året ud til at aftale og tilrettelægge de nødvendige processer, som fremover skal sikre et smidigt skifte.
Reglerne træder i kraft 1. januar 2023
Bekendtgørelsen kan læses her