Netflix har hidtil haft en nej-tak holdning til reklamer men åbner nu op for muligheden
Da Netflix blev født slog de sig op som leverandør af TV og film uden reklamer, og hver gang de er blevet spurgt over årene, om reklamer kunne være en mulighed, har svaret været et klart nej.
På seneste aktionærmøde, hvor streamingkæmpen kunne meddele at de netto er gået tilbage i abonnenterne i første kvartal i år, der luftede de også en ændret holdning til reklamer på tjenesten.
De har nu set at reklamer kan være med til at tilbyde billigere abonnementer, til de kunder som er mindre følsomme overfor den slags.
Netflix’ medstifter og meddirektør Reed Hastings fortalte, i følge The Verge, at han er “helt åben over for at tilbyde endnu lavere priser med reklamer som et valg for forbrugerne”.
Det er dog ikke noget der lige kommer i morgen, men noget som de nu vil bruge de næste 1-2 år til at gennemtænke. Reed Hasting er stor fan af enkeltheden ved abonnementer og imod kompleksiteten i reklamer, så de skal finde en model som honorerer dette.
Men det giver god mening at kunne tilbyde et billigere og delvist reklamebetalt abonnement, lyder de nye toner fra streamingtjenesten.
Se også: Nu taber Netflix abonnenter
Måske også sport
Netflix har også hidtil været afvisende overfor at sende live sport. Også her virker der til at være en opblødning på vej.
“Jeg siger ikke, at vi aldrig vil lave sport, men vi skal se en vej til at dyrke en stor indtægtskilde og en stor profitstrøm med det”, lyder det nu fra Reed Hasting overfor Deadline.