Politiet forsøger at stoppe en bil uden lys, opdager at der ingen fører er, og så ser det ud til at bilen forsøger at stikke af
Scenen udspillede sig forleden i San Francisco, hvor politiet stopper en førerløs bil. Formentlig fordi det er mørkt og bilen kører uden lys. Det skriver Ars Technica.
Bilen, en Chevrolet Bolt EV, er fra selskabet Cruise som udvikler autonome biler. Biler som kan køre helt uden en fører bag rattet.
Det var netop sådan en bil som politiet fik bragt til standsning. Den autonome bil genkender politiet og stopper. Det viser en video lagt på Instagram af bruger b.rad916.
“There’s nobody in it”, Der er ingen i den, hører man en af politifolkene sige da han opdager at bilens kabine er tom.
Pludselig sætter bilen i gang, som vil den stikke af. Den stopper dog igen lidt længere fremme, og politiet følger efter.
Selskabet bag fortæller at bilen ikke forsøgte at stikke af. Bilen stoppede først for politiet, men valgte så at køre over på den anden side af krydset for ikke at holde i vejen for øvrig trafik.
Fejlen med det manglende lys er nu rettet, og politiet valgte ikke at udstede en bøde til den førerløse bil.
Videoen kan ses på Instagram: Her