Nogle af Samsungs smartphones indeholder software, som tilsyneladende kunstigt begrænser eller neddrosler ydelsen på tusindvis af populære apps
Med lancereringen af den nye Galaxy S22-serie er der igen kommet fokus på neddrosling af apps ydeevne og grafiske formåen. Oplysninger samlet sammen af The Verge.
Når en mobil enhed benytter apps med heftig skærmopdatering over længere tid, så kan den få brug for både køling og pusterum.
Samsung har opfundet noget de kalder Game Optimizing Service (GOS). Formålet med denne software er at neddrosle ydeevne og video/grafik, så enhedens hardware kan følge med. Ikke bliver for varm og ikke dræner batteriet for hurtigt.
Udfordringen her er at Game Optimizing Service angiveligt aktiveres ved mere end 10.000 apps, uden mulighed for at brugeren selv kan styre om den service skal være aktiv eller ej. Resultatet er at de apps begrænses i ydeevne og video/grafik.
Som navnet antyder så er det primært spil som Samsungs mobile enheder tager kontrol over via GOS. Men også andre apps som Netflix, TikTok og Samsungs egne Secure Folder og Samsung Pay er omfattet.
Til gengæld ser det ikke ud til at GOS er aktiv når apps som 3DMark og GeekBench kører, og en del af kritikken går derfor på at man ikke kan regne med at hastighedstests af enhederne er nøjagtige, hvis der efterfølgende kører software som neddrosler ydeevnen.
En koreansk YouTube-bruger demonstrerer nedenstående video hvordan forskellen opleves, eksempelvis lag i bevægelser på skærmen. Han viser også at hvis hastighedsmåleren 3DMark omdøbes til spillet Genshin Impact, så træder Game Optimizing Service også ind her og 3DMark måler lavere ydelse.
På Wild Life Extreme-benchmark i 3DMark faldt den samlede score fra 2618 til 1141, når GOS tog kontrol over ydelse og grafik i 3DMark.
Videoen er med koreansk tale. Men han viser på skærmen hvornår GOS er on eller off.
Hvilke telefoner og tablets?
Det er øjensynlig kun nogle Samsung telefoner som udstyres med Game Optimizing Service, og der mangler overblik i skrivende stund.
Android Authority fortæller at de ikke har fundet softwaren i nogen af deres Galaxy S22-modeller og heller ikke i Galaxy S20 FE eller Galaxy S10E. Til gengæld lå den på en Galaxy S21 Plus.
9to5Google fortæller at de har fundet GOS installeret på en Galaxy S22 Plus.
Den koreanske Youtuber på videoen overfor ser ud til at vise softwaren på en Galaxy S22 Ultra.
The Verge har kontaktet Samsung for at få en forklaring på hvad det er Game Optimizing Service skal opnå, men de er endnu ikke vendt tilbage med et svar.
Se også: TEST: Samsung Galaxy S22 Ultra – Et imponerende 5G flagskib med S Pen