Forside * Nyheder

Parkering: Sådan påvirker corona og benzinpriser danskerne

-

Nedlukninger og stigende benzinpriser påvirker bilisternes adfærd, viser en ny opgørelse over parkeringsdata gennem de seneste to år fra EasyPark.

En del bilister har fået sig en slem forskrækkelse, når de har fyldt tanken på det seneste. Og de voldsomt stigende brændstofpriser kan nu også aflæses i danskernes parkeringsvaner.

Annonce:

“I takt med at benzinpriserne er steget og flere kan arbejde hjemmefra, kan vi se et lille dyk i antallet af parkeringer. Folk er mere økonomisk bevidste, og det ser ud til, at flere tager et aktivt valg om oftere at lade bilen stå,” siger Bernd Reul, landedirektør for EasyPark DK.

Data fra de sidste par år viser, hvordan danskerne er blevet påvirket af pandemi og restriktioner. Under første nedlukning i marts 2020 faldt antallet af betalingsparkeringer med 60-70 procent. Men der er stor forskel på, i hvor høj grad bilisterne har ladet bilen stå under nedlukningerne.

“Under den første nedlukning blev folk simpelthen hjemme, men under den anden nedlukning sidste vinter, så vi en stigende aktivitet i både januar og februar 2021 i takt med vaccine-udrulningen”, siger Bernd Reul.

 

Ændrede vaner under corona

Samlet steg antallet af parkeringer hos EasyPark på landsplan med omkring 30 procent fra 4. kvartal 2019 til 4. kvartal 2021. Men Ifølge Bernd Reul er der en tendens til, at vi bruger bilen på en anden måde.

“Mange har jo været forhindret i at rejse så meget med fly eller køre til udlandet, som vi plejede, så det er i stedet blevet til bilferie i Danmark. Der var fx et rekordhøjt niveau i efterårsferien 2020, fordi de fleste blev i Danmark og holdt ferie. Normalt ser vi ellers et fald i efterårsferien”, siger Bernd Reul.

En anden effekt af pandemien har været, at en større andel af bilisterne er skiftet fra at bruge P-automaten til mobilen.

“Den trend ser vi generelt hos vores kunder, hvor flere også bruger ”touch-free” løsninger fx kamera-parkering i parkeringshuse, når de køber ind”, siger Bernd Reul.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.