Forside * Featured

Ny EU lov skal begrænse Big Tech’s dominans

-

Der er nu enighed i EU om nye regler som skal få tech-firmaerne til at åbne op bl.a. app-butikker og besked-systemer.

Der er nu enighed om Digital Markets Act (DMA) lovgivningen, som er regler der skal regulere tech-giganterne på de digitale markeder i Europa.

Annonce:

Giganter som Google og Apple vil blive tvunget til at åbne deres tjenester og platforme for andre virksomheder. Det skriver BBC

Det bliver det hidtil største lovgivningsmæssige skridt fra EU’s side til at gribe ind over for det, som EU betegner som “antitrust” eller konkurrencebegrænsende adfærd fra især amerikanske teknologivirksomheder.

Apple App Store og Google Play Store vil blive tvunget til at åbne butikkerne for betalinger gennem tredjepart. Google og Spotify er allerede i gang med at teste muligheden i Play Store.

Apple vil også blive tvunget til at løsne sit greb om iPhone. Eksempelvis så brugerne får lov til at afinstallere Safari-browser og andre af selskabets påtvungne apps, som brugerne i øjeblikket ikke kan slette.

Målene for loven omfatter WhatsApp, Facebook Messenger, iMessage, App Store, Google Play og mange andre tjenester tilhørende store teknologivirksomheder.

Det skal være muligt at sende fra en beskedtjeneste til en anden, både mellem de store tech-firmaers messenger-tjeneste og andre mindre konkurrenters tjenester.

Loven vil kun berøre virksomheder med en værdi på over 75 mia. euro, en årlig omsætning på 7,5 mia. euro og mindst 45 millioner månedlige brugere.

DMA skal nu til den endelige afstemning i Europa-Parlamentet og blandt ministrene fra EU’s 27 medlemslande.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.